Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Milwaukee Bucks

Fokus på Milwaukee Bucks: Ungt hold på vej frem!

Foto: Jeramaey Jennene

Sidste sæson var ikke hvad man håbede på for Milwaukee Bucks, som ikke formåede at komme i NBA’s slutspil. De skrabede blot 33 sejre sammen ud af 82 mulige og endte på en skuffende 12. plads i Eastern Conference.

Med en af de ledende figurer på holdet skadet i form af Khris Middleton op til den kommende sæson, kan Bucks få svært ved at forbedre sig fra sidste sæson.

Der er dog lagt op til at de nu skal op og kæmpe med om slutspils pladserne, for kvalitet i truppen har de ihvertfald.

Hvem er smuttet?

Det er blot Tyler Ennis som ikke er at finde i truppen til den kommende sæson, da han blev traded for Michael Beasley.

Nye ansigter:

Der er blevet hentet en masse interessante navne ind til holdet. De har hentet Mirza Teletovic, Jason Terry og Xavier Henry ind via free agency.

Desuden har de traded sig til nogle ganske brugbare spillere. Matthew Dellavedova blev hentet til fra Cleveland Cavaliers i bytte for rettighederne til Albert Miralles. Matthew kommer til at kæmpe om minutter med Michael Carter-Williams og Giannis Antetokounmpo som til tider får minutter på point quard positionen.

Michael Beasley er også et nyt navn på holdkortet, og det bliver ganske interessant at se hvad han kan tilbyde holdet. Han har tidligere vist sig at være en spiller der er meget svingende, men når han spiller op til sit bedste så er han virkelig en god spiller at have på sit hold.

Dem skal du holde øje med:

Giannis Antetokounmpo kommer uden tvivl til at have et kæmpe ansvar for hvordan sæsonen kommer til at gå dette unge Bucks mandskab. Denne sæson kan være året hvor han for alvor beviser at han er en All-Star spiller, for han har stort set alt hvad en basketball spiller kunne ønske sig med sin ekstreme højde og sine atletiske evner, og hans eneste svaghed må siges at være hans relativt dårlige jump shot.

Jabari Parker er en anden spiller som bør have evnerne til at hæve sit spil til niveau der kan få ham med i overvejelserne til All-Star holdet. Tiden er inde til at han nu indfrier sit fulde potentiale og bliver en stjerne spiller. Han blev valgt som den anden spiller i NBA Draften i 2014.

Thon Maker bliver et meget spændende emne at følge til den kommende sæson. Den 19 årige center som blev valgt nr 10 i dette års draft er der store forventninger til i Bucks lejren. Han lavede 14,2 point pr. kamp og 9,6 rebounds under NBA Summer League, så hvis han bare kan videreføre bare lidt af det han viste under turneringen, så har holdet meget at se frem til i den kommende sæson.

Foto: Jeramaey Jennene

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.