*Denne artikel er skrevet i forbindelse med en opgave i faget ‘Datajournalistik’ på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i samarbejde med Frederik Strøm Kristensen.
Det var en svær opgave NBA-kommissionen stod overfor, da de skulle finde en løsning på sidste års slutspils-afholdelse. Flere muligheder var i spil, men grundet corona-situationen blev sidste års playoff afholdt i en ‘boble’ i Orlando. Det betød blandt andet, at tilskuere og elementet ‘hjemmebanefordel’ blev nedprioriteret.
NBA-skribent for Forbes, Morten Stig Jensen, gør opmærksom på, at det var en speciel situation.
“Det var simpelthen så underlig en periode, hvor alle spillerne jo nærmest følte, at de var på summer camp sammen.”
Underligt så det også ud for resultaterne. Siden 2010 har hjemmeholdet stået for knap to tredjedele af sejrene(63,2%) i slutspilsregi. Sammenligner du de resultater med slutspillet i 2020, ser man, at hjemmeholdet på papiret “kun” vandt under halvdelen af sine kampe(48,2%).
NBA havde forsøgt at afvikle hjemmebaneforhold ved at dekorere hallen i hjemmeholdets farver og reklamer samt tilføjet digitale skærme, tilskuerlarm og tilråb fra hjemmeholdets fans, men lige lidt hjalp det. I hvert fald var sidste års NBA slutspil den første gang nogensinde, at hjemmeholdene samlet set tabte flere kampe, end de vandt.
Morten Stig Jensen pointerer, at hjemmebanefølelsen var svær at skabe.
“Lige meget, hvad ligaen gjorde for at give hjemmeholdet en følelse af en fordel, så tror jeg i bedste tilfælde, at det havde absolut minimal effekt.”
..kunne de have gjort mere?
“Jeg tror ikke ligaen eller klubberne kunne have gjort én eneste ting mere, end hvad de gjorde, ærligt talt. Alt var i spil, men forholdene gjorde det bare umuligt.”
I det seneste årti har hjemmebanefordelen været tydelig at spotte. Den bliver derfor også bekræftet, når man ser tallene fra slutspillet, hvor hjemmebane ikke var en faktor. 2020 var på mange måder et mærkeligt år, dog kan det bruges til at undersøge hjemmebanens betydning.
“Det kan i allerhøjeste grad sige noget om tilskuere, vanedannelse, følelsesmæssige tilstand og mange andre ting. Det var jo på mange måder et uintentionelt socialt eksperiment.” fortæller Morten Stig Jensen.
Socialt eksperiment eller ej har “eksperimentet” i boblen vist sig at have en effekt på hjemme- kontra udesejre. Om det skyldes, at modstanderholdets tilskuere ikke lægger det samme pres på, når ens hold er langt bagud eller spiller dårligt, eller om man mister troen på at kunne vende kampen, når man ikke har sine egne fans i ryggen, er svært at svare på. Uanset, viser tallene, at noget er anderledes.
“Tilskuere har enorm betydning, når man spiller godt, men samtidig kan ingen tilskuere være et aktiv, hvis man spiller dårligt. Der regner det ikke med kritik, og man kan koncentrere sig om at komme tilbage i kampen.”
Morten Stig Jensen gør opmærksom på, at det bygger på egen erfaring og observationer, og at der kan findes andre forklaringer end de manglende tilskuere.
“Men der er da ingen tvivl om, at hvis man er vant til at høre 20.000 mennesker heppe på dig og dit hold, så at gå fra det til at kunne høre en træner åbne en flaske vand er en enorm tilvænningsproces. “
Antallet af udesejre var ikke det eneste der toppede i sidste års slutspil. Der var også slutspillet med flest point scoret siden 1970’erne, og sammenlignet med årene fra 2010 til 2019 blev der i 2020 slutspillet scoret 23 flere point pr. kamp. Det skal siges, at det følger den normale tendens, at der bliver scoret mere i ligaen fra år til år siden 11/12-sæsonen.
27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.
