fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Enden på en æra: TV 2 mister NBA-rettighederne

Efter et årti med NBA på TV 2 SPORT slutter det denne sommer, da Warner Bros. Discovery har sikret sig rettighederne fra næste sæson og 11 år frem.

Foto: TV 2

Thomas Bilde og Peter Wang har i årevis været synonym med NBA i Danmark – først på DK4 og siden 2015 på TV 2s sendeflade.

Uge efter uge har det været muligt at se NBA på TV 2 SPORT, TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY, men makkerparrets dækning af verdens bedste basketballliga på TV 2s kanaler slutter snart.

TV 2 har nemlig ikke rettighederne til NBA i den kommende sæson.

I november sidste år sikrede Warner Bros. Discovery sig rettighederne til NBA i Norden gældende fra sæson 2025/26 og 11 år frem. På daværende tidspunkt var der dog uvished om, hvorvidt der var tale om en eneret til NBA, og hvad det ville få af betydning for NBA på TV 2.

Men nu bekræfter TV 2 SPORTs kanalchef, Kristian Hyldgaard, over for Fullcourt.dk, at det – for nu – er slut med NBA på TV 2.

Nye tider

Det står altså klart, at NBA-glade danskere fremover skal have abonnement på streamingtjenesten Max for at kunne følge verdens bedste basketballliga.

Dermed er det slut med NBA på TV 2s kanaler i denne omgang, og Kristian Hyldgaard er stolt af den dækning, NBA-redaktionen har leveret til danskerne:

– Jeg er rigtig stolt at det produkt, vi har leveret. Jeg har personligt været med siden NBA på DK4-dagene, så det er en liga, der ligger mit hjerte utroligt nært. Vi har haft et virkelig stærkt hold med Thomas Bilde, Peter Wang, Jacob Prytz, Kristoffer Vestrup, Jesper Hauge, Zacharias Spliid og Jens Laulund, der har gjort et enestående stykke arbejde,

– Vi har været rigtig glade for vores NBA-rettigheder, og jeg er stolt af, at vi alle årene altid har udfordret og udviklet den redaktionelle forædling og været tæt på vores kerneseere. Nu overtager Max og vi ønsker dem held og lykke. Rettigheder er grundlæggende noget, man lejer i perioder – og dem har Max nu sikret sig, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger Kristian Hyldgaard til Fullcourt.dk

Udbuddet af sport hos TV 2 og Max har flere fællestræk – eksempelvis deler de rettighederne til adskillige cykelløb. Men Hyldgaard kan ikke gå i detaljer om, hvorvidt en delt løsning med NBA-rettigheder mellem de to kanaler kan blive en realitet.

Det er endnu uvist, hvordan NBA-dækningen på Max konkret kommer til at se ud.

Fullcourt.dk har talt med Søren Klæstrup, sportsdirektør for Warner Bros. Discovery i Danmark, der fortæller, at man på et senere tidspunkt vil melde mere ud om deres planer.

Tilbage i november kunne han dog på det sociale medie X afsløre, at deres rettigheder omfatter:

  • 100 grundspilskampe
  • Alle slutspilskampe
  • NBA Cup, MLK Day-kampene, All Star Weekend og Play in-turneringen.

NBA-fans i Danmark går således en ny æra i møde, hvor Max bliver den primære platform for ligaen. Om vi kommer til at se kendte ansigter fra TV 2 i denne sammenhæng, må fremtiden vise.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.

NBA

Den pålidelige NBA-insider Shams Charania melder om interne snakke mellem Atlanta Hawks og Trae Youngs team

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets