I nat tager Golden State Warriors på hjemmebane imod Los Angeles Clippers. De seneste kampe har Kevin Durant siddet ude med en skade, men i nat gør han comeback.
Og det kan han gøre med manér. Durant kan nemlig runde 20.000 point i karrieren, hvis han “blot” laver 25 point. Det er på ingen måde umuligt – særligt ikke fordi Durant har snittet over 25 point det meste af sin karriere.
Kun rookie sæsonen var under de 25 point. Ellers har superstjernen lavet over 25, og to gange, i de over 10 år han har tilbragt i ligaen, er han strøget over 30 point i snit på en sæson.
Senest blev han mester samt finals MVP med Warriors efter et skifte, der kastede meget kritik af sig.
Durant bliver som sagt den anden yngste nogensinde til at nå 20.000 point. Den yngste er LeBron James, der i 2013 stjal rekorden fra Kobe Bryant. James var 28 år og 17 dage, da han ironisk nok mod netop Golden State ramte et hopskud, der sendte ham ind i rekordbøgerne.
Kampen kan ses på League Pass i nat kl. 04.30
Foto: FIBA.com










































































