Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Draft 2021: Usman Garuba, Real Madrid

Internationalt talent, der altid giver den gas i forsvaret, men skal finde sig til rette i en offensiv rolle. Han er ved at finde et skud, hvilket kan gøre ham eftertragtet. Erfaring mod professionel modstand giver en fordel overfor college-spillerne.

Internationalt talent, der altid giver den gas i forsvaret, men skal finde sig til rette i en offensiv rolle. Han er ved at finde et skud, hvilket kan gøre ham eftertragtet. Erfaring mod professionel modstand giver en fordel overfor college-spillerne.

Draften nærmer sig, og her på Fullcourt vil vi gerne klæde dig på, så du kender de kommende NBA-spillere. Det gør vi med denne artikel-serie, hvor vi ser på de fem bedste spillere på hver position. Vi mangler kun de bedste Power Forwards og de resterende spillere, der fortjener at blive nævnt. Først er det dog Power Forwards, der kommer i fokus.

NBA sammenligning: Montrezl Harrel

Højde Vægt Alder Erfaring
6’8” / 203 cm 229 lbs / 103,9 kg 19 Real Madrid

 

Points Rebounds FT % 3pt %
5,7 5,4 67,6 31,8

 

Usman Garuba er endnu et europæisk super-talent, der kommer fra en masse sæsoner ved Real Madrid. Han er født og opvokset i Spanien, men forældrene kommer originalt fra Nigeria. Garuba har dog repræsenteret det spanske landshold i ungdomsrækkerne. Det spanske landshold har taget ham med til Tokyo, hvor han skal spille OL sammen med spillere som Marc Gasol og Ricky Rubio.

Han har været ved Real Madrid siden 2013, hvor han spillede for ungdomsholdene og B-holdet inden han fik debut på seniorholdet i 2016. Han debuterede som 16-årig, og blev den yngste spiller i Real Madrids historie, hvilket var en rekord han tog fra Luka Doncic. 

I denne sæson har han modtaget prisen som den bedste unge spiller i den spanske liga, og han fik også titlen som Euroleague Rising Star, hvilket er en pris der gives til den bedste spiller i Euroleague under 22 år. Luka Doncic har vundet den to gange. Det samme har Nikola Mirotic og Bogdan Bogdanovic.

Spilleranalyse

Usman Garuba er stor spiller med meget energi. Han tonser frem og tilbage og giver hele holdet et boost af energi, når han er på banen.

Defensiven er den store styrke, der skal fremhæves. Han blokerer skud og stjæler bolden i massevis, mens han løber rundt og slukker de brande, som holdkammeraterne har tændt. Han er en stor spiller, men han er ret mobil, hvilket gør, at han kan dække flere positioner, og han kan endda stå imod nogle guards. De lange arme lukker ned for afleveringsbaner. Det defensive er allerede på et NBA-niveau. 

Han har spillet på et hold med en masse gode offensive spillere, så han har udviklet et glimrende overblik, hvortil han kan lægge nogle fornuftige afleveringer. 

Han er en god pick-and-roll spiller, der kan lave meget plads for den anden offensive spiller, og som kan cutte mod kurven til en afslutning. 

Han er en glimrende rebounder, der bruger både styrke og sine lange arme til at hive bolden til sig. 

Offensivt er der, hvor problemeren opstår. Han har ikke udviklet sig til en fantastisk offensiv spiller, og han besidder ikke et skud. Han har vist små glimt, men det er ikke konsekvent nok, hvilket gør, at det ikke er pålideligt. I Euroleague og den spanske liga lod de ham stå, så han kunne afslutte. Det skal dog ikke udelukkes, at han kan tilføje det offensive spil, da han hele tiden synes at udvikle sig.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.