Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Draft 2021: Jaden Springer, Tennessee, SG

En bulldozer mod ringen, der går gennem alt kontakt for at score. Potentielt en dygtig skytte, men der skal arbejdes med et hurtigere release. Defensiv specialist, der kan dække flere positioner, og han bliver en plage for de offensive spillere.

En bulldozer mod ringen, der går gennem alt kontakt for at score. Potentielt en dygtig skytte, men der skal arbejdes med et hurtigere release. Defensiv specialist, der kan dække flere positioner, og han bliver en plage for de offensive spillere.

Draften nærmer sig, og vi har set på de bedste fem spillere på hver position. I en draft, hvor der blandt andet er fyldt med gode guards, vil der naturligt være nogle, der ikke bliver nævnt. Det betyder ikke de er dårlige, på nogle punkter er de måske bedre end dem der er nævnt over dem. Dog vil vi i denne artikelserie se på nogle af de spillere, der fortjener at blive nævnt ved årets draft.

NBA sammenligning: Kyle Lowry

Højde Vægt Alder Erfaring
6’4” / 193 cm 204 lbs / 92,5 kg 18 Freshman

 

Points Steals 3pt % Assists
12,5 1,3 44,4 2,9

 

Jaden Springer er den næste spiller på listen. En Shooting Guard, der har tilbragt sin freshman sæson ved Tennessee universitet, hvor han spillede med Keon Johnson, som vi tidligere har dækket i denne artikelserie. 

I den ene sæson ved Tennessee scorede Springer 12,5 point per kamp, mens han skød 44,4 procent bag trepointslinjen. Dog skød han ikke så mange skud, men dem han skød gik da i. Der var kamp om pladserne, hvilket gjorde, at Springer kun startede 15 ud af 25 kampe. 

Tennessee måtte forlade March Madness turneringen, efter de røg ud i første runde til Oregon State, der var en af overraskelserne i turneringen.

Jaden Springer regnes med at blive valgt efter lotteriet, men han er en del af stor pulje af spillere, der kan blive valgt fra 10. valget og så til anden runde. Måske kan han blive valgt før det.

Spilleranalyse

Jaden Springer har mange styrker, og også mange interessante styrker. Han er bygget som en lille tank, hvilket vil sige han kan tage bolden til kurven gennem alt kontakt. Han er ret god til afslutte gennem kontakten, og han er også en god straffeskytte. Han har dog også en god floater, som han kan sende afsted, hvis forsvarsspillerne tror, at han går til ringen. 

Han er en pisse irriterende forsvarsspiller overfor offensive spillere, da han går helt op i ansigtet på dem. Han stjæler bolden, når han vil, og de kommer ikke forbi ham en mod en. Han kan også dække flere positioner, og han er generelt set en god spiller for et hold at have i forsvaret. 

Han har et udmærket skud. Procenterne fejler i hvert fald ikke noget. Dog kunne det godt blive hurtigere, da forsvarsspillere ikke skal spurte ud mod ham for at dække ham. Selvom han skyder godt, vælger han nogle gange at aflevere, når han har et frit skud, hvilket er en smule bekymrende. 

Han tager gerne bolden til kurven også specielt, når der er kontakt at søge. Da han ikke kan hoppe ud af bygningen, kan det skabe problemer. Finder han ikke fejlen, eller løber han ind i en stor spiller, bliver han tit blokeret eller får intet ud af muligheden.

Han mangler evnerne til at slå sin mand en mod en. Han er afhængig af, at en holdkammerat skal finde ham. 

På trods af nogle spørgsmålstegn kan Springer blive et steal, hvis han falder længere ned i draften. Der ligger et stort potentiale i ham, og han kunne godt blive en god spiller at vælge, hvis man har planer om at gå i slutspillet. Defensiven vil være god i en slutspilsserie.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.