I nat mødte Utah Jazz og Denver Nuggets hinanden i kamp fire i deres slutspilserie. Det blev en kamp til historiebøgerne, hvor Donovan Mitchell og Jamal Murray scorede henholdsvis 51 og 50 point. Det er første gang, at to modstandere scorer over 50 point i samme slutspilskamp. Kampen endte med en 127-129 sejr til Utah Jazz.
For Donovan Mitchell, så var det anden gang i serien, at han rundede de 50 point. I den første kamp scorede 57 point, hvilket er det tredje højeste i slutspillet nogensinde. Med hans anden 50 point kamp, skriver han endnu et kapitel i historiebøgerne, da han samtidig bliver den blot tredje spiller til at score over 50 point to gange i samme serie. Det har kun Michael Jordan og Allen Iverson gjort før.
Mitchell vil dog ikke sætte sig selv i samme liga, som de to legender endnu.
“De vandt. Jeg har ikke gjort noget endnu,” udtalte han efter kampen.
Efter kampen fører Utah Jazz nu 3-1 i serien mod Denver Nuggets. Næste kamp spilles natten til onsdag kl. 00:30.
For at læse mere om den og de andre slutspilserier, så følg linket her:
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































