Minnesota Timberwolves guard D’Angelo Russell pådrog sig en knæskade 8. februar i holdets udebanekamp mod Dallas Maverick. Nu er det kommet frem, at Russell skal opereres for at fjerne en løs del i knæet. Operationen vil holde den talentfulde scorer ude i 4-6 uger.
Skaden kommer netop som holdets største stjerne, Karl-Anthony Towns, i sidste uge gjorde comeback efter, at han har siddet ude i en måned på grund af Covid-19.
D’Angelo Russell og Karl-Anthony Towns har siden Russells ankomst til klubben sidste sæson, kun spillet 8 kampe sammen, og en plads i slutspillet, ser lige nu ud til at være langt væk. Minnesota Timberwolves indtager i øjeblikket en sidsteplads i Western Conference med en 7-21 record.
Mens Russell kommer sig over sin knæskade, vil spillere som Ricky Rubio, Malik Beasley og Anthony Edwards kunne se frem til en stigning i spilletid.









































































