Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Cleveland Cavaliers

Clippers’ knap så hemmelige våben

Lou Williams er navnet på alles læber, og det er der god grund til. Den 31-årige guard har aldrig spillet bedre!

Lou Williams er et af de varmeste navne i basketball lige nu.

Du kan ikke sige All-Star uden at sige Lou Will. Du kan ikke nævne et trade, uden at inkludere Lou Will. Du kan sågar ikke engang tale om MVP-racet, uden at nævne Lou Will-drop-50-on-your-team.

(Okay, MVP er måske en overdrivelse, men han er ganske enkelt brændende, kogeplade på fuldt blus, varm.)

Aldrig set bedre

”Jeg har altid spillet få minutter. Så jeg føler at jeg er i min prime nu, hvor andre rammer den når de er 28 eller 29,” sagde Lou Williams til USA TODAY.

Og tallene bakker hans teori op.

Han snitter 23.3 point og 5.1 assists pr. Kamp. Han skyder over 45% fra gulvet og over 40% bag 3’eren.

Det er det bedste vi nogensinde har set fra den 31-årige guard, og husk nu på, at de tal er, hvor han kommer fra bænken af.

Bænken sidder han dog ikke længere på. Doc Rivers har ikke kunnet undgå at se hans vej, og efter en altoverskyggende december måned, har Williams nu startet syv ud af elleve kampe i januar.

Ud af de syv kampe har Clippers vundet seks, og den tidligere ’Sixth man of the year’ snitter imponerende 31.2 point pr. Kamp. (Niv du bare dig selv i armen, saml kæben op, gnid dig i øjnene osv. Det er skam sandt)
Fuldstændig surrealistiske og uvirkelige tal, fra en spiller, vi vidste var en stabil scorer, men ikke ligeså kontinuerligt som nu.

Lou Williams til All-Star

All-Star-weekenden afholdes I Los Angeles. Den spilles i Staples Center. Lou Williams har til daglig hjemmebane i Staples Center.
Det står som skrevet i stjernerne, at han skal med. Men sådan bliver det efter alt at dømme ikke.
Der er to væsentlige grunde, der står i vejen for Clippers’ vidunder.

  1. Lou Williams er blevet rødglødende for sent. Du kan ikke blive All-Star på baggrund af halvanden måned.
    Han var desværre for ustabil og for meget ”sig selv” i starten af sæsonen, til at det kan retfærdiggøre en plads i det prestigefyldte selskab.
  2. Selv, hvis halvanden måneds ballin’ var nok til at blive foreviggjort med en All-Star-optræden, så er Lou Williams desværre i den forkerte konference. Spillere som Klay Thompson, Chris Paul, Jimmy Butler og Damian Lillard står allerede foran ham i køen.
    Det ville have været en anden snak i East, hvor de nærmeste konkurrenter er Victor Oladipo, Ben Simmons eller Kyle Lowry. Her ville Lou Williams reelt set have haft en legitim chance. Men nu skal vi ikke gnide mere salt i såret.

Hvis du spørger hovedpersonen selv, er han ikke i tvivl om hvorvidt han burde være med på den store scene i februar eller ej.

”Jeg vil være stolt hvis jeg kommer med. Ærlig talt, så fortjener jeg det,” sagde han til Los Angeles Time.

Intet rygte uden Sweet Lou

Ikke nok med at han er ligaens varmeste navn, så har han også en favorabel kontrakt hængende på sig (Lou Will: $7 mil. – Tilfældig anden NBA-spiller som Luol Deng: $18 mil.)

Det har fået flere hold, der stadig tror på drømmen om at hæve Larry O’Brien i vejret, når vi rammer juni, til at intensivere jagten.

Forrest i feltet finder vi eftersigende Cleveland Cavaliers.

Cleveland har været utroligt aktive i free agency siden sommer, hvor det lader til at desperationen er ved at stige den gode Koby Altman til hovedet. Man er tilsyneladende interesseret i alt, der har en puls og det kriterie indfrier Lou Williams til fulde.

Han vil med sine 31 år være en ung tilførsel til et i forvejen aldrende mandskab.

Guard-positionen har været et ømt punkt for Cleveland denne sæson, hvor en skadesplaget Derrick Rose og en pensionsmoden Dwayne Wade ikke har slået til. Det samme gælder for Calderon og J.R. Smith, alt imens Isaiah Thomas endnu ikke har fundet sig til rette efter sin lange skadespause.

Lou Will ville være et friskt pust, og chancen for at få et mesterskab er øjensynligt større i Cleveland end Los Angeles. Et argument, en spiller i hans alder ikke kan ignorere.
Lou Williams går en uforudsigelig fremtid i møde, men allerede i nat får vi svaret på om han skal være All-Star eller ej, og d. 8 februar er der trade deadline. Om han stadig er at finde i Englenes by der, kan kun tiden vise.

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...