Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Dallas Mavericks

Clippers bringer spænding i serien mod Dallas

I nattens kamp tre fik Clippers rettet op på problemerne fra de første to kampe. De vandt 118-108 efter en meget effektiv kamp. Således er der bragt fornyet energi og spænding ind i serien mod Dallas Mavericks

Kawhi Leonard Paul George LA CLippers Mural

Dallas Mavericks har været den helt store positive overraskelse i dette års slutspil. Med to sejre på udebane mod Los Angeles Clippers har de bragt sig foran 2-0 i serien. Sejrene er kommet igennem en sprudlende offensiv, hvor holdet har formået at ramme over 50% fra 3’eren i begge kampe. Den unge stjerne Luka Doncic har desuden spillet på et meget højt niveau, og ham har Clippers haft store problemer med at stoppe. Det lykkedes dog for Clippers at levere flot forsvar i nattens opgør, og derfor vandt de 118-108. 

Generelt har Clippers’ forsvar set svagt ud i de første to kampe, og den eneste som reelt set bidrager med noget offensivt er Kawhi Leonard. Dette var noget LA-mandskabet skulle rette op forud for Kamp 3, hvis ikke det skulle ende med et tidligt exit, til en forhåndsfavoriterne til at vinde slutspillet.

Opgøret startede endnu en gang bedst ud for Dallas, hvor de startede med et 20-6 run, og Clippers så chokeret ud. Mavs kunne ikke ramme forbi i starten af opgøret, og således lignede det noget man havde set før. Clippers havde det meget svært. De lavede turnovers, kunne ikke ramme deres tre’ere og forsvaret blev kørt over ende i begyndelsen på kampen. Tydeligheden af Doncic’ vigtighed blev dog klar i slutningen af første periode, da Clippers lavede et 14-0 run, med Doncic på bænken. 34-31 endte den underholdende første periode.

Resten af første halvleg forløb ganske tæt og spændene. Clippers’ offensiv så for en gang skyld, ganske fornuftig ud, og dermed gik de til pause i front 61-63.

Inden sidste og afgørende periode var det kun tre point som skilte holdene. Clippers havde fortsat et lille forspring på 86-89. Der var dermed lagt op til en neglebidende afslutning på kampen.

Halvvejs inde i sidste periode, kom aftenens største føring til Clippers, da de bragt sig i front med otte point. De lignede nu holdet, som skulles løbe med sejren. Med en tre’er fra Reggie Jackson med to minutter igen, cementerede han sejren til Clippers. 118-108 blev resultatet, og nu har de bragt spænding ind i serien.

Nøglen til sejr

I nattens opgør, fik Clippers rettet op på deres defensive problemer. De pressede flot, hvilket gjorde at Dallas’ offensive ikke forløb så flydende, som i de to foregående kampe.

Desuden fik Kawhi Leonard også offensiv hjælp fra stjernemakkeren Paul George. George endte med 29 point og 7 rebounds. Leonard endte med flotte 36 og 8 rebounds. De spillede ualmindeligt effektiv, hvor de skød henholdsvis 61% og 76% fra gulvet.

Doncic kunne ikke klare det på egen hånd

Dallas’ problemer opstod igennem Clippers’ flotte forsvar. Deres offensiv så ikke så sprudlende ud, som i de første to kampe. Da deres offensiv, er deres farlige våben, gjorde det det således svært.

Doncic spillede endnu en gang helt forrygende med 44 point, 9 rebounds og 9 assists. Men hans stjernemakker Porzingis havde en meget sløj dag på kontoret. Han endte med 9 point, og skød sløje 30% fra gulvet. På trods af at holdet endnu en gang skød over 50% bag trepointslinjen, var det ikke nok, når Porzingis ikke scorer mere end han gør.

Med sejren til Clippers, står serien nu 2-1 til Dallas og der er således kommet spænding ind i serien. Næste opgør finder sted natten til mandag dansk tid, og afvikles endnu en gang i Dallas.

Her er lidt højdepunkter fra opgøret:

Skrevet af

Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Dallas Mavericks

Rookien Cooper Flagg fortsætter med at vise, hvorfor han blev valgt som nummer ét i sidste års draft, da han igen skrev historie.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

Charlotte Hornets

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...