Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Atlanta Hawks

Overraskelser i Conference Semifinals

LeBron James, Cleveland Cavaliers, Keith Allison, Flickr
LeBron James, Cleveland Cavaliers, Keith Allison, Flickr

Ingen hold har formået at holde hjemmebanefordelen i de første opgør af NBA Conference Semifinals. Golden State var således det eneste hold, der vandt deres første hjemmebanekamp, men måtte i nat se sig besejret af et stærkt spillende Memphis Grizzlies.

West

Golden State Warriors (1) – Memphis Grizzlies (5) = 1-1

Golden State kom godt fra land, da de vandt første opgør med 101-86. Grizzlies manglede Mike Conley, der var ude med en ansigtsskade for tredje kamp i streg, og i hans fravær havde de svært ved at styre Splash Brothers og co. Golden State var i kontrol hele vejen igennem, og der var aldrig for alvor tvivl om, hvem der ville trække sig sejrsrigt ud af kamp et. Inden kamp to fik Stephen Curry overrakt trofæet som MVP for sæsonen, men det blev en svær aften for Curry og Golden State i Oracle Arena. Mike Conley blev inden kampstart vurderet klar, og han var med til at give Memphis en god start på kampen. Et af NBA’s bedste defensive hold formåede at holde Golden State nede på blot 39 point i første halvleg, hvorfor de gik til pausen med en føring på 50-39. Golden State kom lidt bedre med i anden halvleg, men formåede aldrig at komme helt med i kampen. De taber kamp to 97-90 i en kamp, hvor Golden State laver 20 turnovers, Memphis stjæler bolden 13 gange og Splash Brothers skyder 3/17 bag treeren.

Houston Rockets (2) – Los Angeles Clippers (3) = 0-1

Efter en drabelig serie mod San Antonio Spurs, så skulle Clippers op imod James Harden og Houston Rockets. Houston havde hjemmebanefordelen i kamp et og var uden Chris Paul, hvorfor chancerne så svære ud. Anført af en storspillende Blake Griffin, der har været fuldstændig fænomenal i dette års playoff, så hev de alligevel en sejr på 117-101 i land. Blake Griffin snitter i playoffs 24,375 PPG, 13,25 RPG og 8,125 APG!!! James Harden havde derimod en svær kamp, hvor det blev til 20 pts og 12 ast, men også hele ni turnovers. Kamp to spilles i nat i Houston.

East

Atlanta Hawks (1) – Washington Wizards (5) = 1-1

Washington stjal første kamp på udebane, hvilket var fjerde gang i træk, at de vandt kamp et på udebane, hvilket aldrig er sket før i NBA. På trods af småskader til John Wall og Bradley Beal undervejs, så formåede Wizards at vinde kampen efter at have været bagud med 10 point ved pausen. John Walls håndskade betød dog, at han ikke var med nattens kamp to. Ramon Sessions blev starter, og på trods af en stor kamp fra hans side, så var tabet af John Wall for stort til, at Washington kunne stjæle endnu en udesejr i denne runde. Med flot holdbasket, hvor Atlanta lavede 30 assists, sikrede Atlanta en sejr på 106-90, inden serien rykker til Washington.

Cleveland Cavaliers (2) – Chicago Bulls (3) = 0-1

Cleveland Cavaliers var hårdt ramt inden kamp et i Cleveland. Kevin Love fik en slem skulderskade i sidste kamp mod Boston, der holder ham ude resten af sæsonen. Samtidigt dummede JR Smith sig gevaldigt, da han klaskede en hånd i hovedet på Crowder, hvilket gav ham to spilledages karantæne. Dermed har Cavaliers mistet to af deres bedste skytter på holdet, og det var tydeligt i kamp et, hvor Chicago udnyttede de manglende brikker i Clevelands spil. Meget var overladt til LeBron James og Kyrie Irving, som dog også fik hjælp fra Iman Shumpert, der scorede hele 22 pts, hvilket er ny playoff-high for ham. LeBron var tæt på en triple-double med 19 pts, 15, reb og 9 ast, men havde også seks turnovers. Jimmy Butler leverede endnu engang fornemt forsvarsspil overfor LeBron, og lavede samtidigt 20 pts i den anden ende. Derrick Rose markerede sig med 25 pts, mens Chicago også var gode til at finde Pau Gasol, der havde en double-double med 21 pts og 10 reb. Kamp to spilles i nat i Cleveland, hvor JR Smith afsoner sin sidste kamps karantæne.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Detroit Pistons

En uhyggelig skade har holdt en af Detroit Pistons væsentlige stjerner ude i en lille måned, men nu nærmer han sig det endelige comeback.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...