Bucks har på nuværende tidspunkt en imponerende record på 48-14.
Det seneste W kom fredag nat over Los Angeles Lakers, som gav Bucks ligaens bedste record og samtidig sikkerheden om, at der skal spilles basketball i Milwaukee efter den 10. april. Det er 48 sjældne sejre Bucks har anskaffet sig, for det er allerede nu deres bedste sejrstotal siden 2001.
Slutspillet er sikret og fremtiden er lys. Det kan de i høj grad takke Eric Bledsoe for, der foruden at underskrive en ny kontrakt i denne uge, også brillerede med 31 point i sejren over Lakers på 120-131.
MVP-kandidaten og den ubestridte stjerne på Bucks-mandskabet Giannis Antetokounmpo var heller ikke sen til at rose Bledsoe, efter præstationen mod Lakers og lykønskede ham med den nye kontraktforlængelse.
“Det er fantastisk at have Bledsoe på holdet de næste fire år. Han fortjener det. Han har gjort alt, hvad holdet vil have ham til. En uforståeligt god leder,” sagde Antetokounmpo om kampens store oplevelse, Bledsoe.
Milwaukee Bucks har foruden underskriften fra Bledsoe også sikret sig Pau Gasol, efter han blev købt ud af sin kontrakt i Spurs.
Du kan se højdepunkter fra Bledsoe’s kamp i videoen under her:
https://www.youtube.com/watch?v=0ZwVMKS63yY
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.









































































