Brooklyn Nets har besluttet at opsige samarbejdet med Avery Johnson efter en spillemæssigt skuffende december måned, og senest et skuffende hjemmenederlag til Boston 1. juledag på 76-93 og et nederlag ude mod Bucks. Brooklyn startede sæsonen flyvende og var medvirkende til at Avery Johnson var månedens træner i Eastern Conference i oktober og november. Brooklyn startede sæsonen 11-4, men i december måned har det ambitiøse hold kun vundet 3 ud af 13 kampe. P.J. Carlesimo indtager rollen som midlertidig head coach indtil en ny head coach bliver fundet. Carlesimo har tidligere være head coach i Portland, Golden State og Seattle/Oklahoma City.
Mikhail Prokhorov ejer af Brooklyn Nets har givet denne kommentar med på vejen:
“The Nets ownership would like to express thanks to Avery for his efforts and to wish him every success in the future,”
Nets CEO Brett Yormark skrev på Twitter efter nederlaget til Boston, at fansene ikke fik hvad de fortjente og en løsning hurtigt skulle findes. Dette satte hurtigt gang i rygtemøllen. En rygtemølle som allerede var i gang efter Deron Williams i sidste uge kritiserede måden Johnson styrede offensiven. Avery Johnson er den anden træner som Williams inden for de sidste par år har “fået fyret”.
Nets fans deserved better today. The entire organization needs to work harder to find the solution. We will get there.
— Brett Yormark (@brettyormark) December 25, 2012
Avery Johnson blev ansat som head coach i juni 2010 hos New Yersey Nets og fulgte med holdet til det nye hjem i Brooklyn. Med Johnson ved roret gik Nets 60-116 under hvad der kun kan beskrives som en genombygningsproces. Fyringen af Avery Johnson er sæsonens anden træner fyring efter Lakers i starten af november fyrede Mike Brown.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































