fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Brooklyn Nets

Fokus på Brooklyn Nets: Endnu et svært år i vente

Sidste sæson blev det til 21 sejre, i år bliver det nok til væsentligt mindre. Brooklyn Nets’ holdkort er bestemt ikke noget at prale af.

Lionel Hollins, sidste års cheftræner, er i år skiftet ud med den væsentligt mindre rutinerede træner, Kenny Atkinson, der inden sit nye NBA-job var landsholdstræner for den Dominikanske Republic.

Det er Atkinsons første job som cheftræner i NBA, han har tidligere været assistenttræner for New York Knicks og Atlanta Hawks. Kenny Atkinson har aldrig selv spillet i NBA, men han har haft stor succes i Europa som spiller, især i fransk basket.

Brooklyn Nets’ russiske ejer, Mikhail Prokhorov, kan gå hen og blive Brooklyn mest spændende indhold i denne sæson. Han har blandt andet udfordret sine spillere i at sidde på en basket-bold, mens de dribler med begge hænder.

Hvem er smuttet?

Lionel Hollins er som skrevet blevet afskediget. Udover deres træner, så har Brooklyn Nets også mistet deres startende point guard fra sidste sæson, Jarrett Jack, han er skiftet til Atlanta Hawks. Det Russiske talent, Sergey Karasev, er også skiftet hjem til Zenit Saint Petersborg.

Også Shane Larkin, Henry Sims, Thomas Robinson, Donald Sloan, Wayne Ellington, Markel Brown og Willie Reed er skiftet.

thomas-robinson-lakers-flickr-sd-dirk-2

Thomas Robinson er en af dem der har forladt Brooklyn, en nyhed du kan læse mere om her. (Foto: Flickr – sd-dirk-2)

Nye ansigter

Når nogle forlader en klub, så kommer der også nye ind. En af de nye er argentinske Luis Scola, der for nyligt var med til at føre Argentina til en kvartfinale ved OL i Rio. Men trods Scolas store rutine, så er han faktisk ikke den største signing de har lavet hen over sommeren, også Jeremy Lin har valgt at skifte til Brooklyn Nets inden denne sæson.

Lin og Scola kan i den kommende sæson, også få lov til at tørne ud sammen med Anthony Bennett, som er blevet udråbt til det største draft-bust i nyere tid. Bennett er også ny mand i truppen inden den kommende sæson.

Hvad skal vi forvente af Brooklyn Nets i den kommende sæson?

Kort sagt, ikke så meget. Brooklyn har en for smal trup, som bliver ledet af en for urutineret træner, som nærmest ingen NBA-erfaring har. Brooklyn må derfor forventes at ligge i bunden i NBA Eastern Conference, en bund som de kommer til at kæmpe om, da man heller ikke forventer meget fra deres konkurrenter om denne omtalte sidste plads, Philadelphia 76’ers.

Det eneste positive vi kan forvente os fra Brooklyn Nets, er deres relative nye arena, som er en af NBA’s flotteste af sin slags, desværre bliver den nok ikke fyldt ud i alle kampe.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

NBA

Kevin Durant passerede i nat Elvin Hayes som den 11. mest scorende spiller i NBA´s historie.

Golden State Warriors

Draymond Green fik tidligere på ugen sin karrieres største bødestraf, efter han blev udvist for at tage kvælertag på Rudy Gobert i en kamp....

EuroLeague

Den tidligere Virtus Segafredo Bologna-cheftræner Sergio Scariolo er angiveligt i Milwaukee Bucks´ søgelys.

NBA

Luka Doncic var ikke til at stoppe i slutningen af kampen mod Brooklyn Nets, hvor sloveneren scorede 49 point og førte Dallas Mavericks til...

Analyser

Hvad skal vi afkode af Deni Avdijas ansigt her? Enten er han begejstret over, at NBA-sæsonen starter i nat, eller også er han rasende...

Atlanta Hawks

Reginald ´Reggie´ Kissoonlal har landet en kontrakt hos College Park Skyhawks i NBA G League, skriver hans agent på det sociale medie X.

Analyser

Utah Jazz overgik alles forventninger i sidste sæson. Lauri Markkanen var lige pludselig verdens bedste basketballspiller, mens Walker Kessler leverede sin bedste 'prime Rudy...

Analyser

Der er sket meget, siden Toronto Raptors vandt mesterskabet i 2019. Sidste sæsons skuffelse resulterede i et farvel til manden, som ledte holdet til...