BREAKING: Westbrook tradet

Russell Westbrook er blevet traded til Washington Wizards for John Wall og et førsterundevalg. Den 32. årige guard har blot spillet en enkelt sæson i Houston.
Westbrook John Wall
CREDIT: Flickr.com - Ennoti
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Russell Westbrook og John Wall har natten til torsdag fået nye mandskaber. Det meddeler flere medier på twitter. Westbrook er sendt til hovedstaden for Wall samt et beskyttet førsterundevalg i 2023. De to hold har været i dialog om netop dette trade i lang tid, men har siden midten af november ikke været i kontakt indtil i går. Det tog efter sigende blot et par timer før tradet var i stand og de begge kunne sende deres point guard videre. Begge spillere er omgivet af en form for risiko og skepsis baseret på de sidste par sæsoner.

Westbrook, som er en fantastisk spiller, fungerede ikke i Houston sammen med James Harden og det system, som de spiller. Dog snittede Westbrook 27 point, 7,9 rebounds og 7 assists per kamp og blev valgt til All-NBA third team selvom han missede noget af sæsonen med en skade og skulle tilpasse sig et nyt system. Et system, som ikke passede sammen med Westbrook, som også kom til syne flere gange i løbet af sæsonen trods de flotte statistikker.

Wall har ikke spillet en kamp siden d. 26 december 2018 grundet skader. Den eksplosive point guard er 30 år gammel og har stadigvæk 132$ millioner garanteret over tre år på sin nuværende kontrakt. Et svimlende beløb for en 30-årig spiller, som ikke har spillet i knap to år grundet skader. Men Wall har dog vist gode tegn i denne off-season, hvor han ligner den eksplosive og hurtige spiller, som han var før sine skader. Han har flere gange spillet såkaldte Pro Runs, hvor professionelle spillere og college-spillere spiller pick-up sammen. Han har ligeledes trænet med Wizards og burde være klar til næste sæson, dog er det ikke officielt.

Beal og Harden dikterer

I både Washington og Houston påvirker en af ligaens bedste shootings guards, hvordan holdet opfører sig på markedet. Efter Rockets’ skuffende sæson er der sket meget i Houston; Mike D’Antoni forlængede ikke, Darryl Morrey stoppede og rollespillere som Robert Covington blev tradet væk. Nu er endnu et prominent navn fortid i Houston, og der er ingen tvivl om, hvem man prøver at holde glad. Selvom James Harden måske ikke har haft en finger med i spillet direkte, så er det Harden, som er den absolutte stjerne hos Rockets. Derfor vil de gøre alt for at holde ham glad og bygge det hold, som passer bedst rundt om ham.

Tidligere kom der rygter om, at Harden gerne vil til Brooklyn og ikke vil spille i Houston længere. Så sjovt, eller ikke sjovt, som det er at forestille sig Kevin Durant, Kyrie Irving og James Harden på samme hold, så er det Houston der i sidste ende bestemmer sådan et trade. Houston har med dette trade vist, at de er all-in på Harden og opbygningen omkring ham.

Ligeledes i Washington er Bradley Beal den mand, som man forsøger at holde på. Beal kan blive free agent næste sommer, hvilket får Wizards til at stå med ryggen mod muren, hvis de ikke får gjort noget anderledes den kommende sæson. Dette trade viser også Beal, at de er villige til at satse for at blive gode og give slip på deres, i mange år, bedste spiller.

 

 

 

 

Se andre spændende artikler