Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Boston Celtics

Optakt fra Torkil Bang: Boston uden Celtics-identitet – Del 1

Torkil Bang har analyseret Boston Celtics fra top til tå, og vil over de næste par dage holde en løbende gennemgang af mandskabet i Boston for denne sæson. I dag starter han med Brad Stevens og All-Star point guard Rajon Rondo.

Rajon Rondo - Flickr - Mark Runyon

I 38 kampe sidste sæson, snittede Rondo 13.7 points, 11.1 assists og 5.6 rebounds.

Hvis man som Boston Celtics-fan skal ”overleve” næste sæson, er der kun en medicin: Se længere ud i fremtiden. Sådan må det nødvendigvis være, når man har droppet holdets identitet (Garnett, Pierce og Rivers) uden at få stjernespillere igen, hyret en grønskolling af et geni som coach og har sin absolut bedste spiller startende sæsonen i genoptræning. Desværre for Celtics-fans er der selv, efter man er kommet igennem 2013-2014, ingen garanti for, at fremtiden bliver så lys som fortiden.

Den gode nyhed for Celtics i off season er, at de med ”salget” af Doc Rivers til Clippers og salget af Kevin Garnett og Paul Pierce til Brooklyn fik det bedst mulige ud af en dårlig situation.

Læs også: Fullcourts NBA-arkiv

Alle omkring holdet var efter sidste sæson enige om, at Boston manglede en stor brik for at gå fra outsidere til igen at høre til blandt favoritterne. Men selv om GM Danny Ainge i manges øjne er meget dygtig, så er han ingen troldmand, og Dwight Howard var reelt set den eneste ledige brik på markedet, som ville være stor nok.

Så da Celtics hurtigt røg ud af det kapløb, var det, der efterfølgende skete, nærmest uundgåeligt. Ingen var rigtigt interesseret i endnu et første runde exit, så de fleste scenarier, som Ainge sad og puslede med denne sommer, drejede sig efter alt at dømme om et rebuild i en eller anden form. Som minimum ville det betyde et farvel til Pierce, så man kunne give mere plads til Jeff Green, men set i bakspejlet var der en indre logik i, at også Rivers og Garnett ville finde nye græsgange.

Brad Stevens

Nu er taktiktavlerne så visket rene i Bean Town og de fleste navneplader er udskiftet i omklædningsrummet. Den nye coach, Brad Stevens, er med sine 37 år ligaens yngste træner. Han kommer fra fem sæsoner som head coach med stor succes i college basketball, hvor han førte Butler Bulldogs til to NCAA-finaler, helt uhørt for et i basketball-sammenhænge så lille et college.

Brad Stevens har ry for at være lidt af en video- og statistik-nørd og har fået sin egen statistikmand og talknuser med fra Butler som assistant coach. Derudover har man bl.a. støttet ham med den tidligere Celtics-spiller Walter McCarty og en af ligaens bedste assistant coaches, Ron Adams, som Chicago Bulls lod gå denne sommer – til Tom Thibodeaus store utilfredshed.

For Brad Stevens er der mange ting at vænne sig til, og spørgsmålet er, hvor hurtigt han tilpasser sig. Meget afhænger af hans samarbejde med Rajon Rondo.

Rajon Rondo

Holdets leder er nu ubetinget Rajon Rondo, som også er den eneste på holdet, der har været der længere end Avery Bradley. Der er tidligere blevet sat spørgsmålstegn ved Rondos lederegenskaber og personlighed, men alt der kommer ud fra Boston-lejren tyder på, at der er god kemi mellem Rondo og Stevens og at han – samtidig med, at han arbejder på at komme tilbage fra en korsbåndsskade – forsøger at vejlede de unge spillere på holdet.

Rondo arbejder sammen med Ron Adams på at forbedre sit skud og siger, at han tager den tid, det skal tage, før han vender tilbage til kamp. I modsætning til f.eks. Derrick Rose vil Rondo næppe opleve et pres for, at han kommer hurtigt tilbage. Celtics har godt nok ikke direkte sat sig selv op til at tabe flest muligt kampe, men ingen i Boston vil græde, hvis man får et top fem pick ud af sæsonen.

Læs også: Hoop Truth Arkiv

Der er talt meget om, at Celtics er ”nødt til” at sælge Rondo, men hvis ikke de får virkelig meget værdi for ham, så giver det ingen mening. Ideen om, at man er nødt til at blive forfærdeligt dårlige for at blive gode, har den svaghed, at de fleste hold, der bliver dårlige, enten bliver hængende i bunddyndet sæson efter sæson (se Bobcats, Pistons, Wizards mfl.) eller på et tidspunkt, når mesterskaberne udebliver, bliver nødt til at slippe deres stjernespiller (Cavaliers, Magic, Pelicans mfl.). Det er faktisk langt lettere at handle sig til succes, hvis man har gode spillere på holdet! Så medmindre Boston kan få et top tre pick eller en stjernespiller i en Rondo-handel, så burde det være et no-go. Der er meget lille sandsynlighed for at få en spiller, der er bedre end Rondo, hvis man kommer længere ned end top tre i et draft.

Fortsættelse følges i morgen, mandag.

(Foto: Mark Runyon)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.