Los Angeles Lakers møder fredag nat Dallas Mavericks, og her vil Lonzo Ball gøre comeback.
Ball har været fraværende de seneste 15 kampe med en knæskade.
Lonzo Ball will play in tonight’s game on a minutes restriction.
— Los Angeles Lakers (@Lakers) February 23, 2018
Luke Walton, Lakers cheftræner, melder dog, at Lonzo Ball vil spille et begrænset antal minutter. Desuden vil han ikke rejse med resten af holdet til Sacramento i morgen. Ifølge Walton, er dette for at begrænse arbejdsbyrden på den unge point guard, og undgå risikoen for en ny skade.
Sidst Ball var på banen for Lakers var den 13. januar. Den gang så holdet væsentligt anderledes ud, end det gør nu. Clarkson og Nance Jr. var på holdet, og Lonzo havde friheden til at være den boldbesiddende point guard han var udset til at være.
Virkeligheden ser anderledes ud nu, hvor Isaiah Thomas har erstattet de to unge stjernefrø, og Ball nu har en konkurrent på point guard-positionen.
Ifølge Thomas’ agent, er han ikke hentet til Los Angeles for at sidde på bænken, og det samme må man formode LaVar Ball mener om sin søn.
Lonzo selv, er dog fortrøstningsfuld når det kommer til den nylige konkurrence.
“Modsætninger tiltrækkes af hinanden. Jeg kan lide at aflevere, han kan lide at skyde. Så jeg tror vi kommer til at gøre det godt,” sagde Ball til Los Angeles Daily News.
Hvordan det kommer til at gå med dem begge på banen, får vi en forsmag på i nat.
Kampen starter fredag nat klokken 04:30 og spilles i Staples Center.
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.