fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Atlanta Hawks

NBA Playoffs Predictions – Conference Finals

NBA Playoffs Predictions: Endnu en runde er gået, og det er atter tid til, at Peter og undertegnet giver vores bud på denne rundes kampe. Vi er nået til NBA Conference Finals, hvor Golden State Warriors tager imod Houston Rockets i West, mens Atlanta Hawks møder Cleveland Cavaliers i East. Dermed er det også nummer et mod nummer to i begge Conference Finals.

Både Peter og jeg gættede på en 4-2 sejr til Golden State Warriors over Memphis Grizzlies, hvilket også blev udfaldet af serien. I den anden kamp i West spillede Houston Rockets og Los Angeles Clippers. Peter gættede på 4-2 til Houston, imens jeg gik med 4-3 til Clippers. Clippers kom hurtigt foran 3-1 i kampe, og Houston havde derfor alle odds imod sig, men de tog en kamp af gangen, hvorfor de til at starte med tilkæmpede sig en kamp seks i LA. I denne kamp lignede Clippers længe et hold, de var på vej i Conference Finals, men på trods af et kæmpe forspring inden sidste quarter, så kæmpede Houston sig tilbage, og de vandt både kampen og den efterfølgende. De står nu overfor Golden State Warriors i Western Conference Finals.

I øst var der ligeledes spænding, hvor Atlanta Hawks tog imod Washington Wizards. Jeg gættede på 4-3 til Atlanta, mens Peter gik med 4-3 til Wizards. Atlanta endte med at vinde serien 4-2, men det kunne være gået helt anderledes, hvis Paul Pierces skud var blevet sendt af sted 0.1 sekunder inden. Den anden kamp i øst bestod af Cleveland Cavaliers og Chicago Bulls. Peter var overbevist om en forholdsvis sikker sejr på 4-1 til Cavs, mens jeg regnede med en lidt tættere serie, der ville ende 4-3 til Cavs. Det blev 4-2 til Cleveland, og derfor skal holdspillet fra Atlanta møde individualisterne fra Cleveland i Eastern Conference Finals.

Vi giver her vores bud på runden:

Western Conference Finals

Golden State Warriors (1) – Houston Rockets (2)

Aske: Golden State vinder 4-1.

Kommentar: Jeg var meget overrasket over, at Houston slog Clippers ud af playoff, men jeg giver dem ikke mange chancer mod Golden State. De mangler fortsat en nøglespiller i Patrick Beverley, som vil ramme dem hårdt. Hvem skal dække ’Splash Brothers’? Jeg kan ikke se det. Jeg tror på en enkelt sejr på Houston, men heller ikke mere end det. Det kunne endda gå hen i et sweep, hvis Golden State holder fuld fokus i alle kampe. De fører de indbyrdes kampe 4-0 i denne sæson.

Peter: Golden State vinder 4-1.

Kommentar: Golden State er stadig min favorit til at gå med O’Brien-trofæet. Curry og co. er kommet strålende tilbage, efter at have været nede 1-2 til Memphis, og det wake-up call, tror jeg ikke, de behøver igen. Oveni det har Houston ikke vundet en eneste af de fire kampe, de to hold har spillet i år. Jeg gætter på, at Warriors tager den i fem kampe, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis den ender i et sweep.

Eastern Conference Finals

Atlanta Hawks (1) – Cleveland Cavaliers (2) 

Aske: Cleveland vinder 2-4

Kommentar: Inden playoffs havde jeg ikke været overrasket, hvis Atlanta ville gå i NBA Finals. De er nu i Eastern Conference Finals, men de har ikke imponeret mig undervejs, og Kyle Korver er langt fra det niveau, som han har vist sæsonen igennem. De har tabt to kampe mod både Brooklyn og Washington, og jeg ser Cleveland som en noget voldsommere modstander på trods af, at de mangler en vigtig brik i Kevin Love. Cleveland har generelt været hårdt ramt af skader her i playoffs, men de ser alligevel ret overbevisende ud. LeBron er på en mission, og jeg tror, at det bliver svært for Atlantas ’San Antonio Light-bold’ at hamle op med ’The King’.

Peter: Cleveland vinder 2-4

Kommentar: Den klart mest spændende konferencefinale. Vi har et Cleveland-hold, som mangler én af deres grundsten på holdet i form af Kevin Love, men har på trods af det, stadig kunne få det til at fungere nogenlunde. De møder et Hawks-mandskab, som ikke virker til at ramme samme flotte niveau som i regular season.

Jeg tror dog, at Cavs kommer til at trække den i land i seks kampe, måske fem. Hawks vinder kun, når deres skytter brænder af, og det kan de ikke regne med, hvor Cleveland derimod kan gå ind i feltet og søge kontakt med samtlige af deres fem startende spillere..

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

NBA

Lillards vilde kamp i nat har bragt ham i fornemt selskab.

NBA

Boston Celtics tog imod deres tidligere finalemodstandere, Golden State Warriors, hvor de kæmpede sig tilbage og vandt en svær kamp efter forlænget spilletid.

NBA

Klumme: Det har været endnu et fantastisk år i NBA. Vi kigger tilbage på de største øjeblikke, som har været definerende for 2022.

NBA

Christmas Day havde fem underholdende kampe, og det afspejler sig i den grad også i aftenens top 10, hvor man blandt andet kan se...

NBA

Det er blevet tid til en af de bedste dage for NBA-fans i hele verden. Vi ser frem på alle fem kampe, hvor der...

NBA

Vanvittig triple-double fra Denver Nuggets stjernen Nikola Jokic.

Golden State Warriors

Stephen Curry må se til fra sidelinjen de kommende uger med en skulderskade

NBA

Atlanta Hawks og Chicaco Bulls tørnede sammen i et opgør, der skulle byde på sæsonens mest vanvittige afslutning indtil videre.