Andrew Bynum har hyret trænere og planlagt træning med flere hold, for at være klar til træningslejrene i NBA starter op.
Bynum er mest kendt for sin Los Angeles Lakers-tid, hvor det blev til to mesterskaber. Bynum var hos Lakers fra 2005 til 2012. Den bedste sæson havde han i 2011-12, hvor han snittede 18,7 point og 11,8 rebounds per kamp. Dette kastede en All Star-deltagelse af sig.
Siden da har flere alvorlige knæskader sat en dæmper på potentialet og har betydet, at Bynum siden 2012 kun har spillet 26 kampe.
Sidst Bynum spillede i NBA, var han en tur forbi Cleveland Cavaliers og Indiana Pacers. Det var tilbage i 2013-14 sæsonen og var uden succes.
https://www.instagram.com/p/BnhCiEvntvI/?utm_source=ig_web_copy_link
Hvilke NBA-hold der helt præcist kan bruge Bynum, er svært at sige. Med tilknytningen til Lakers er de et oplagt valg, specielt fordi der er en ledig plads i truppen. Et andet bud kunne være Brooklyn Nets som godt kunne bruge noget fysik under kurven.
Fælles for alle hold. som kunne have interesse i den 30-årige center, er selvfølgelig frygten for flere skader.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.



































































