Nyt format – Rising Stars
I mange år har vi set USA vs World i Rising Stars-kampen, men nu skal et nyt format afprøves. I år kommer Rising Stars til at være en mini-turnering bestående af fire hold. De fire hold består af rookies, andet års spillere og G-Leaguers. Hvert hold har også en legende tilknyttet som coach. De fire trænere er Rick Barry, Gary Payton, Isiah Thomas og James Worthy.
Det er ikke traditionelle kampe der skal spilles, men i stedet kampe hvor vinderen vil være det hold, som først scorer 75 points for at fejre NBA’s 75-års jubilæum. De to indledende kampe er først til 50 points, hvor finalen vil være først til 25 points. Kampene skal vindes med et ramt skud.
Den første runde er Team Isiah vs Team Worthy og Team Payton vs Team Barry. Vinderen af de to kampe mødes i finalen.
De fire hold kan ses her
The 2022 Clorox Rising Stars team rosters ⬇️ pic.twitter.com/d8d4jjpQ9s
— NBA Communications (@NBAPR) February 4, 2022
Ekstra konkurrence
Der er en masse nye ting der skal afprøves ved dette års All-Stars, og det er også resulteret i en shooting competition, som vil blive afholdt i pausen før finalen i Rising Stars.
Konkurrencen, Clorox Clutch Challenge, vil indeholde fire hold af to spillere, som dyster mod hinanden på tid. Hvert hold skal forsøge at ramme et skud fra fem forskellige steder på banen, hvor det hold som sætter den bedste tid, løber med titlen som Clutch Challenge Champions.
Du kan læse meget mere om denne konkurrence i nedenstående thread
The #CloroxClutch Challenge will take place between games 2 and 3 of #CloroxRisingStars on Friday, Feb. 18 on TNT.
Explainer thread ⤵️ pic.twitter.com/n2QhUrzfRp
— NBA (@NBA) February 5, 2022
Dag 1 kan følges på TV2 Play og TV2 Sport fra kl 03.00 natten til lørdag.
Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.