fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bayern Munich

USA sendt videre ud i mørket

Et miserabelt VM med tydelige spor af manglende superstjerner giver USA dårligste resultat ved et slutrunde.

Det er svært ikke at have sympati med de tilbageværende spillere på det amerikanske landshold. Et så massivt pres har ligget tungt over holdet, på trods af at holdet har primært har bestået af spillere uden for den absolutte elite.

Kulminationen af manglen på profiler som LeBron James, Anthony Davis, Kevin Durant, Steph Curry og en lang række af navne, har sendt coach Popovich’ tropper ind i en rendyrket skuffelse med nederlaget til Serbien i placeringskampen om at spille for at ende på pladserne fem og seks eller syv og otte.

Med nederlaget på 94-89 skal USA møde Polen i kampen syvende- og ottendepladsen. Et historisk dårligt resultat for USA, der aldrig er endt dårligere end nummer seks ved et mesterskab, siden NBA-spillere begyndte at spille på landsholdet. Ved VM 2002 endte holdet på en sjetteplads.

Serbien kom med gejst

Udover at USA i forvejen har været stærkt ramponeret, så manglede de også Jayson Tatum og Marcus Smart i kampen mod Serbien. Begge sad ude med skader.

Serbien kom buldrende fra start som et sydeuropæisk damplokomotiv. Ironisk nok scorede de amerikanske forhåndsfavoritter de første to point, for resten af perioden sad Serbien fuldstændig på. Et 11-0 run gav en solid føring, og efter en trepointsscoring fra Kemba Walker kom et nyt 15-0 run. Efter første periode var serberne foran med 32-7!

Annonce. Scroll for at læse videre.

USAs head coach, Gregg Popovich, må have fortalt sine spillere et eller andet mellem de to første perioder, mens Serbien mentalt var gået tidligt til pause, for anden periode blev den diametrale modsætning. En trepointsscoring af Jaylen Brown satte amerikanerne i gang, og ved pausen var den serbiske føring på blot fire point.

Efter pausen var begge mandskaber tændte på at vise, at henholdsvis første og anden periode var en enlig svale. Ingen af mandskaberne kunne for alvor kæmpe sig fri. Til gengæld blev publikum fodret med masser af point. USA vandt tredje periode knebent, og Serbien var stadig i front med tre point.

Kritik fra Pop

I fjerde periode var det som om, at det serbiske mandskab ville det mere. Begge hold havde æren at spille for som forhåndsfavoritter inden turneringen, og det endte med, at Djordjevic’ tropper slap bedst fra opgøret. USA indsnævrede føringen til sidst i opgøret, men de kom ikke tættere på end 94-89.

Topscorer i kampen blev Bogdan Bogdanovic, der har spillet en fremragende slutrunde. Han scorede 28 point og skød hele 7/14 bag trepointslinjen. Det blev også til fire rebounds, seks assists og en effektivitet på 28. Mest scorende amerikaner blev Harrison Barnes med 22 point, mens Kemba Walker var to rebounds fra en double-double. 

Gregg Popovich var efter kampen ude og rose det serbiske hold, mens han, ifølge den serbiske landstræner, skulle have kaldt sit hold for et gruppe “fucking losers (forbandede tabere, red)”.

I kølvandet på den amerikanske skuffelse har den tidligere Bayern München-profil og nuværende Fenerbahce-spiller, Derrick Williams, revset ledelsen hos det amerikanske landsholdsforbund for ikke at kigge mod Europa, hvor spillere som ham selv, Greg Monroe og Cory Higgins har været store profiler i såvel amerikanske som europæiske turneringer.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Serbien møder Tjekkiet i kampen femte-/sjettepladsen. Tjekkiet slog Polen med 94-84 anført af profilen Tomas Satoransky med 22 point og 12 assists. Topscorer blev Satoranskys holdkammerat, Vojtech Hruban, med 24 point og leverede ligeledes 12 assists.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Det bliver Norge og Kroatien, som Danmark til august skal møde i præ-kvalifikationen til VM 2027.

EuroBasket

Danmarks taber til Finland i Farum. Efter at EM-drømmen blev knust i fredags, led det danske herrelandshold endnu et nederlag mandag aften, hvor de...

Eurobasket

Trods en stærk første periode af Danmark blev det en serbisk storssejr søndag aften i Beograd.

Eurobasket

Iffe Lundberg og Darko Jukic er stemplet ind i den danske landsholdstrup, der søndag møder Serbien. Således glider Liam Churchill og Bakary Dibba ud...

Eurobasket

Serbien fik den sejr, de kom efter, da de torsdag besejrede Danmark i Farum Arena. Du kan se highlights fra opgøret herunder.

Eurobasket

Serbien levede op til favoritværdigheden, da de i Farum Arena torsdag aften besejrede Danmark med 52-72. Trods nederlaget kunne Danmark være tilfredse med flere...

Eurobasket

Danmark møder viceverdensmestre Serbien torsdag aften i Farum Arena. Her er truppen, Serbien stiller op med.

Eurobasket

DBBF offentliggjorde onsdag aften navnene på de spillere, der er udtaget til torsdagens hjemmekamp mod Serbien.

Annonce