fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

FIBA World Cup

Efter chokerende nederlag: Frankrig er ude af VM

Frankrig tabte deres anden gruppekamp ved VM 2023, da Letland sensationelt nedlagde dem 88-86 efter et comeback i fjerde periode. Det betyder, at de franske favoritter er ude af turneringen.

Foto: fiba.basketball

Frankrig er ude af VM 2023.

Søndag eftermiddag tabte de 86-88 til Letland, og de er derfor 0-2 i Gruppe H, hvor de også tabte første kamp mod Canada.

Det blev dødsstødet for et fransk mandskab, der ellers var blandt favoritterne til slutrunden.

Letland, som spillede uden deres stjernespiller Kristaps Porzingis, var ellers bagud med 12 point efter de første tre perioder.

I fjerde periode fik de så stablet et imponerende comeback på benene, da de vandt de sidste 10 minutter med 14 point.

Lettiske Arturs Zagars anførte det undertippede hold og scorede 22 point i kampen. Derudover leverede Rolands Smits 20 point og Davis Bertans supplerede med 15 point.

Evan Fournier scorede 27 point for Frankrig, men det var ikke nok til at redde franskmændene fra en stor skuffelse til VM 2023.

Nu skal de spille for 17. – 32. pladsen og kan i stedet se fremad mod OL 2024, hvor de er værter.

Letland har derimod sikret sig videre kvalificering med to sejre, og de skal spille om førstepladsen i gruppe H mod Canada, som også har vundet deres første to opgør.

Den kamp skal spilles på tirsdag den 29. august klokken 15:30.

(Se de vilde højdepunkter i Letlands sensationelle sejr herunder)

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Til sommer skal der spilles EM i Finland, Cypern, Polen og Letland, og Frankrig vil have Victor Wembanyama på holdet, såfremt han er skadesfri...

Eurobasket

Trods en stærk første periode af Danmark blev det en serbisk storssejr søndag aften i Beograd.

Internationalt

Marcus Engelhardt Møller fik en drømmedebut på det danske landshold, da han torsdag blev topscorer mod Serbien, og stortalentet er ikke overraskende meget glad...

Eurobasket

Iffe Lundberg og Darko Jukic er stemplet ind i den danske landsholdstrup, der søndag møder Serbien. Således glider Liam Churchill og Bakary Dibba ud...

Eurobasket

Serbien fik den sejr, de kom efter, da de torsdag besejrede Danmark i Farum Arena. Du kan se highlights fra opgøret herunder.

Eurobasket

Serbien levede op til favoritværdigheden, da de i Farum Arena torsdag aften besejrede Danmark med 52-72. Trods nederlaget kunne Danmark være tilfredse med flere...

Eurobasket

DBBF offentliggjorde onsdag aften navnene på de spillere, der er udtaget til torsdagens hjemmekamp mod Serbien.

Eurobasket

Efter Danmarks to kampe i sidste uge har FIBA nu givet de respektive lande i EM-kvalifikationen en karakter for deres landsholdsvindue, og Danmark har...