Finland har været den største positive overraskelse ved årets EuroBasket, og især den unge center, Lauri Markkanen, har været et af turneringens store højdepunkter.
Finnernes sidste kamp i gruppespillet var mod Island, som havde tabt samtlige kampe ved EM, og havde derfor ingen chancer for videre avancement. Finland var omvendt sikre på en plads i ottendedelsfinalen.
”The Wolfpack” kunne sågar slutte på en andenplads i Gruppe A med en sejr over Island, eftersom Frankrig tidligere i dag tabte overbevisende til Slovenien. Med det sagt, så lagde Craig Pedersens tropper sig dog ikke ned uden kamp i en kulisse der var mere end fantastisk.
Island havde som bekendt flere tusinde medrejsende fans til Helsinki ved EM-slutrunden, og deres eventyr sluttede af med en noget så flot afsked af de finske værter.
De finske fans på lægterne lod sig nemlig medrive af islændingenes efterhånden verdenskendte kampråb ”Huuuh”, og sendte dermed deres gæster hjem med maner!
Finnerne blev rystet, men klarede skærene til sidst
De to hold startede med at følges ad, inden Finland planmæssigt bragte sig foran med 6 point i slutningen af 1. periode. Island prøvede at hænge på, men hver gang de kom op og fik udlignet, så skruede lidt op for tempoet.
Island,der er kendt for deres fighterånd, bragte sig med et 12-2 run foran med et enkelt point kort før pausen. En buzzer 3’er fra finske Sasu Salin sørgede dog, at finnerne kunne gå til pause med en smal føring.
Det blev en meget rodet tredje periode. Holdene skiftedes til at score, men med 6 minutter tilbage af 3. periode stoppede finnerne med at score. Island lavede samtidigt et 11-0 run, og dermed var overraskelsen på vej med blot en enkelt periode tilbage og stillingen 52-59 til Island.
Island fortsatte ufortrødent og holdt finnerne, men halvvejs i 4. perode overhalede Finland igen Island, som fik skabt et afgørende forspring på en 5-6 point. En buzzer 3’er fra islandske Brynjar Bjornsson var ren kosmetik, og Finland kunne sikre andenpladsen med sejr på 83-79.
Kampens topscorer blev Lauri Markkanen (FIN), mens mest scorende islænding var Jon Arnor Stefansson med 13 point. Gerald Lee (FIN) var mest assisterende med 8 assist, mens Peteri Kopponen med 8 rebounds var mest reboundende.
Pos | Hold | Point | W | L | PCT | GB | L10 | STRK | PF | PA | DIFF |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Finland | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
1 | Frankrig | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
1 | Grækenland | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
1 | Island | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
1 | Polen | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
1 | Slovenien | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Foto: FIBA.com
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.