”Han er den bedste spiller, jeg nogensinde har haft. Der er slet ingen tvivl! Jeg har haft en del tidligere NBA spillere i mine hænder, men ham her er med afstand det største talent, jeg har set”.
Charles Bartons stemme dirrer helt, mens han fortæller. Hans hæse amerikanske vokal gløder vildt, når han fortæller om Christian Drejer.
Det her vækker minder hos ham.
Jeg har gennem længere tid forsøgt at få kontakt til den amerikanske træner, der var coach i Danmark for det danske landshold samt Magic Great Danes. Det var Drejer, der i rosende vendinger havde nævnt ham, men Barton svarede mig aldrig.
Ikke før han pludselig en aften skriver på Facebook.
Jeg er velkommen til at ringe.
Herefter skriver Barton i beskeden: ”He was a very special player. The best allround player I ever worked with.”
Charles Barton er født i Columbus Ohio USA i 1947. Han er en af de første sorte amerikanske trænere (som han selv kalder det), der kom til Europa.
Han har i Europa trænet nogle af de store hold som Maccabi Tel Aviv, Aris BC, Frankfurt Skyliners,
Ulm BC, AEL Limassol samt den seneste tid de svenske klubber Plannja, Solna IF og Magic M/7.
Han har vundet 22 internationale titler fordelt på mesterskaber og pokaltitler, og han har været valgt til coach ved FIBA All-Star game.
”Det varmer mit hjerte, at du ringer om Christian. Han var en ganske særlig person. Han var bare en god fyr, og på en måde fik vi et Popovich/Duncan forhold. Jeg bliver ærligt talt lidt rørt, når jeg tænker på ham.”
Barton er tydeligt bevæget af at høre, at Drejer har talt godt om ham. De to havde undervejs hos Magic Great Danes og senere landsholdet et meget tæt forhold, hvor Barton tilsyneladende havde ubegrænset tillid til den unge dansker.
I starten følte Barton nærmest, at Drejer var for ung til at træde ind blandt de bedste, men talentet kunne ikke holdes nede, og det var unaturligt ikke at hive ham ind.
Christian Drejer var allerede et monster i SISU. I ungdomsårene var han med til at vinde 221-20 over Gladsaxe. Han blev lynhurtigt super atletisk, og han blev i en fart rykket ind i de voksnes rækker. Det var dog først, da Barton kom til, at der for alvor blev satset på stortalentet.
Rigtig meget spil blev sat op omkring Drejer, der pludselig stod med et delikat problem. Hvordan håndterer man, at man som ungt menneske bliver sat foran alle de rutinerede spillere?
”Jeg hev Christian ind fra start. Han var et gigantisk talent, og han var ikke engang fast starter i sin egen klub. Det kunne jeg ikke også lade ske her. Det virkede seriøst som om, folk ikke helt fattede, hvad det var, de havde i hænderne. Så jeg trak ham ind på Magic Great Danes og byggede alt op omkring ham. I afgørende situationer satte jeg spil op til Christian, og det var der helt sikkert flere af de rutinerede spillere, der ikke brød sig om, men jeg var fuldstændig ligeglad. Jeg vidste bedre end alle og kunne se, hvad det var vi stod med her.
Det her var en “one in a lifetime experience”, så ja jeg gjorde alt for ham. Den her knægt var en rigtig god fyr. Et virkelig godt menneske! Og så kunne du ikke måle ham op mod nogen. Jeg havde 4-5 tidligere NBA-spillere ovre til try-out hos Magic Great Danes, og Drejer kørte rundt med dem.”
Charles Barton erkender selv, at han måske fra start overvurderede Drejer en smule, men efter ganske kort tid begyndte talentet at levere. Langsomt blev knægten en international spiller, og han blev landsholdsspiller i en meget ung alder.
”Han var nærmest for ung til at spille, og jeg fik ikke meget opbakning fra nogen omkring mine planer med Drejer. Alle kunne se talentet, men jeg kunne se superstjernen.
Der ulmede en konflikt i kulissen, hvor nogle af de rutinerede spillere ikke var helt tilfredse med situationen, men ifølge Barton kom det aldrig op til overfladen.
”I tiden med Great Danes kan jeg huske Magic Johnson få bolden i forsvaret. Christian var stukket af mod den anden ende, og pludselig signalerer han et alley-oop, mens Magic stadig er midt på egen banehalvdel. Magic kaster den per refleks, Drejer griber bolden i luften og dunker den i.
Et par minutter senere tog Magic Johnson sig et hvil på bænken. Jeg kiggede på ham, og Magic smilede bare og sagde: Man, that guy is special!”
Barton husker også særligt en landskamp mod Spanien, hvor Christian Drejer blev testet i fuld stil. De spanske mangemillionærer var danskerne klart overlegne i EM kvalifikations kampen, men alligevel tog Drejer kampen op.
”Man, he was of the charts that night!” Barton mindes med glæde denne aften, selvom Danmark fik tæsk med 66-96.
”Han var aldrig bange for at tage ansvar, og den her kamp var særlig. Den spanske træner havde et øje på ham den aften, og han forsøgte på alle måder at splitte Christian ad. Men han havde øjne som et rovdyr den aften, og han lagde grundstenen til sit Barcelona skifte senere – det er jeg helt sikker på. Man kunne ikke undgå at få øje på ham inde på banen. Han blev topscorer for kampen. Ingen af spanierne kunne følge med.”
Der er mange der gennem årene har spurgt Barton til Christian Drejer. Han vil ikke nævne dem alle, men da den amerikanske coach sidder til Boston Summer League, kommer Billy Donavan hen til ham. Han er træner for college holdet Florida Gators, og han er mere end interesseret i Drejer.
”Vi talte generelt om Christian. Jeg roste ham til skyerne, og jeg beskrev ham som den totale pakke. Han arbejdede hårdt, havde et kæmpe talent og var en god og lyttende fyr, der ikke frygtede ansvar.”
Donavan, som i øvrigt i dag er coach for Oklahoma City Thunder og Russell Westbrook, får hevet Drejer til Florida, og kort efter sker skaden.
”This was a god damn tragedy”!
Bartons stemme ændrer sig, da han mindes Drejers uheld.
”Vi fik aldrig få hans sande potentiale at se, og alligevel spillede han i de bedste europæiske klubber. Han spillede med selveste Dejan Bodiroga i Barcelona, og hvad skete der, da Bodiroga blev manager i Roma. Han tradede Drejer! Selvom han var så skadet, som han var, så havde han gjort et uudsletteligt indtryk på en af Europas bedste spillere nogensinde. Jeg kan huske, jeg mødte Bodiroga for nogle år siden, og vi kom faktisk til at tale om Drejer. Hans ansigt lyste op med det samme, jeg nævnte knægten.”
Når man taler med Christian Drejer selv, så er han ydmyg i sine udmeldinger om, hvordan karrieren kunne have forløbet. Han ville gerne have haft en karriere i NBA, men hvorvidt han var havnet der uden skaden, det lader han være uvist. Ligaen var en drøm!
Barton er anderledes klar i mælet.
”Han ville være blevet draftet i første runde, og Danmark havde i mange år haft en NBA spiller. Længere er den ikke! I skal jo forstå, at Christian var lidt en type som LeBron James. Han havde ikke nogen fast position. Han kunne spille det hele. Det er helt vildt at have sådan en type på et hold. Første gang jeg så ham på banen tænkte jeg ’Jesus Christ’. Jeg fortalte omgående Earvin (Magic Johnson) om ham, og vi var begge så sindssygt imponerede over ham. Jeg har trænet i Aris, Macabi, Frankfurt – jeg har haft de bedste spillere mellem hænderne, men ingen kommer i nærheden af ham.”
Barton taler meget. Han er passioneret. Jeg lytter og skriver, og afbryder kun sporadisk med spørgsmål. Barton tager den selv hele vejen, som var Westbrook på vej mod kurven. Han skifter selv retning på historierne, når de er tømt ud, og så fortsætter en ny.
Det er tydeligt, at han har haft et meget specielt forhold til Christian Drejer.
Jeg får indskudt, at det faktisk var Drejer, der i første omgang nævnte ham. Jeg fortæller også, i hvor rosende vendinger det danske basket-ikon har omtalt amerikaneren. Det gør et kæmpe indtryk, og jeg føler for første gang, at amerikaneren fattes en smule ord.
”Well man, I’m getting emotional now. I want his number, can you give me that?”, spørger han indtrængende.
“Han var som en søn for mig. Jeg elskede ham virkelig som en søn. Jeg var generelt tæt med mine spillere, men ham her havde og har stadig en helt særlig plads i mit hjerte.”
Bartons telefon er ved at ryge ud. Der er ikke flere penge på det kort, han benytter.
Det er lille juleaften, og der er et nærmest helligt skær over interviewet. Rundt omkring pynter folk juletræer, der dufter af vaniljekranse inde fra stuen og Charles er også på vej til arrangement. Han er i Tyskland.
Vi får sluttet af. Jeg har fået endnu en vinkel på Christian Drejer.
Da julen er overstået, ser jeg d. 2. Januar, at Barton har lagt et billede på Facebook. Det er et billede, hvor han sidder på det formodede fødested for Jesus Kristus i Bethlehem. Barton lægger en tekst ved, hvor han beskriver, at selv for en non-believer som ham var det en stor oplevelse at besøge ”The holy land”.
Det får mig til at tænke på noget af det sidste Barton fortalte mig om Drejer. Et statement der fortæller meget om det parløb de to havde sammen.
”Tiden med Christian betyder meget mere for mig end nogen af de titler, jeg efterfølgende har vundet.”
Det er muligt, at Charles Barton er en ikke troende mand. Men han troede om nogen på Christian Drejer.
I morgen kan du læse om Christian Drejers liv efter basket krydret med en detaljeret beskrivelse af hans endelige stop i Rom…samt et ganske særligt tilbud fra en fyr i USA, da Drejer blot var 19 år.
Drejer sagaen del 1
Drejer sagaen del 2
Christian Drejer del 2 – Skaden, skiftet, NBA draft og Europa
Foto: Venligst udlånt af Charles Barton
