fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Internationalt

We Are The Champions: USA vinder guld

We are the champions, we are the champions

No time for losers, cause we are the champions of the world

Før finalekampen havde diverse bookmakerne sat amerikanerne som skyhøje favoritter. Spreadet var eksempelvis oppe på 22,5 hos William Hill og helt oppe på 26,5 hos SkyBet. Men det skulle blive meget mere spændende end som så.

På vej mod finalen viste USA kun svaghedstegn imod Litauen og en enkelt halvleg imod Argentina. Spanierne skulle derimod slide gennem både gruppespil, kvartfinale og semifinale. La Bomba, Juan-Carlos Navarro nåede først op i gear i 2. halvleg af semifinalen imod Rusland, og det gav trods alt løfter om, at han havde noget i posen til finalen.

Efter Tyson Chandler havde åbnet scoringen, var det da også Navarro som med et firepoints play og to dybe treere i de første fire minutter satte tonen for spanierne, der bragte sig foran 12-7, før Kobe Bryant satte en treer i hovedet på sin Lakers-holdkammerat Pau Gasol.

LeBron James påtog sig rollen som spilfordeler og med sine drives imod kurven trak han den spanske 2-2-1 zone sammen og afleverede ud til frie skud til Kobe Bryant, Kevin Durant og Carmelo Anthony. Og under James’ taktstok begyndte USA at trække fra.

Spanien fik med et smukt alley oop dunk til Rudy Fernandez 1. periodes sidste scoring til 27-35. Og da Fernandez også åbnede scoringen i 2. periode med en treer, var kampen tæt igen.

Spanien tog teten

Amerikanerne havde store problemer med at ramme bunden af nettet i starten af 2. periode og pludselig var Spanien foran 39-37.

Både USA og Spanien fortsatte med at spille basketball af meget høj kvalitet halvlegen ud. Et tegn på, at amerikanerne var hårdt presset var, at LeBron James blev nødt til at tage over meget tidligere end i andre kampe. Desuden fik de lavet en del frustrationsfejl, bl.a. en usportslig fejl ved Andre Iguodala, efter han selv havde lavet en turnover med fire-fem sekunder igen.

På den anden side havde spaniernes store mænd fået et hav af fejl. Bl.a. fik Marc Gasol sin fjerde fejl midt i 2. periode. Halvlegen sluttede 59-58 til USA.

Det forventede stormløb fra USA udeblev i 3. periode, ikke fordi de ikke forsøgte, men spaniernes forsvar på returløb holdt tempoet nede. Samtidigt fik Pau Gasol og Ibaka presset det amerikanske forsvar. Kevin Durant og Kobe Bryant var dem, der holdt amerikanerne foran gennem perioden, der sluttede med en føring på 83-82 til USA.

USA i fejlproblemer

Fjerde periode startede med Pau Gasol på bænken, og det var ikke den bedste ide. Det spanske angreb gik i stå og Chris Paul kunne sætte fem hurtige points, mens spanierne så ud som om de ikke helt vidste, hvor de skulle stå i deres personlige forsvar. Derefter skiftede de da også Pau ind igen og gik tilbage i zoneforsvaret.

Det så lidt kritisk ud for amerikanerne, da LeBron James fik sin fjerde fejl med syv minutter igen. Kort efter fik også Kevin Love og Carmelo Anthony deres fjerde fejl. Men spanierne havde samtidigt svært ved at score, måske især fordi Marc Gasol afløste Serge Ibaka, men ikke viste samme styrke i angrebet.

Da spanierne kom op på 91-97 med tre minutter igen, kom LeBron James tilbage på banen og kort efter havde han scoret fem points, hvilket stort set afgjorde en finale, der var spændende meget længere, end amerikanerne havde regnet med. 107-100 blev det i den mest velspillede kamp i OL-turneringen, en af de bedste OL-kampe nogensinde.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Landshold

I morges spillede Slovenien deres første kamp ved dette års Olympiske Lege. Modstanderen hed Argentina, og der var på forhånd lagt op til et...

Boston Celtics

De 12 amerikanere der skal forsvare OL-titlen fra 2016 er offentliggjort, og forventningerne til den stjernespækkede Team USA-trup er tårnhøje.

LA Lakers

De to fysiske pragteksemplarer har begge ytret interesse for eventuelle kommende landsholdssamlinger i Team USA-regi.

FIBA

Den nuværende Syracuse træner og assistenttræner for det amerikanske landshold, Jim Boeheim, er slet ikke i tvivl om, hvem han syntes der var den...

Landshold

Efter endnu en OL-finale, og OL-guldmedalje siger Carmelo Anthony farvel og tak til det amerikanske landshold. Efter Tony Parker, Manu Ginobili, Andres Nocioni siger den...

Landshold

USA gemte det bedste til sidst i en finale som de vinder med 96-66. De har spillet afslappet i hele turneringen, men da det endeligt var...

Landshold

Kampen mellem Serbien og USA i finalen ved de Olympiske Lege bliver langt mere end ”bare” en kamp om medaljer. De to nationer kæmper...

Landshold

Det er ikke kun Serbien der skriver historie med deres plads i OL-finalen. Også landstræner Sasa Djordjevic skriver sig nemlig ind i historien. ’Sale...