fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Virtus Bologna tilbage på rette kurs med storsejr – Iffe Lundberg delt topscorer

Iffe Lundberg og Marco Belinelli førte an for Virtus Segafredo Bologna, der mandag aften besejrede Happy Casa Brindisi med 103-76.

Foto: Matteo Marchi - Virtus Segafredo Bologna

Efter to ærgerlige nederlag i EuroLeague i den forgangne uge kom Virtus Segafredo Bologna tilbage på rette spor, da de mandag aften udspillede Happy Casa Brindisi hjemme i den italienske Lega Basket Serie A.

Bologna-mandskabet sejrede med 103-76, og den danske landsholdsstjerne Iffe Lundberg sluttede for anden kamp i Serie A i træk som topscorer for Bologna. Sammen med holdkammeraten Marco Belinelli var han delt Bologna-topscorer med 16 point.

Lundberg, der mandag blev udtaget til den danske bruttotrup frem mod de kommende landskampe, leverede derudover tre rebounds og to assists. Danskeren skød fem for syv fra gulvet, hvoraf tre fuldtræffere var fra bag trepointslinjen.

Bologna-mandskabet kom ud til mandagens kamp som lyn og torden og var allerede efter ti minutter foran komfortabelt med 35-19, og derfra så de sig ikke tilbage.

Kampens topscorertitel gik til det tidligere Bakken Bears-flop Frank Bartley, der i dag spiller for Brindisi. Bartley scorede 25 point.

Med sejren ligger Bologna på tredjepladsen i den bedste italienske række lige efter Germani Brescia og Umana Reyer Venedig.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.