Søndag drager Bakken Bears afsted til det kolde Rusland, hvor de danske mestre indleder det andet gruppespil i EuroChallenge. En gruppe, Ville Tuominen ser positivt på, på trods af at den er sværere end den første.
Ville Tuominen og Bakken Bears kan se frem til sværere modstand i den kommende gruppefase i EuroChallenge med hold som Ural Ukaterinburg, Tsmoki Minsk og Kotka, og dog ikke alligevel fortæller den finske cheftræner til Fullcourt.
– Det er en svær gruppe, men der er ingen nemme modstandere i denne fase alligevel. Jeg tror den største forskel i forhold til den første gruppe er at vi skal spille mod Ekaterinburg istedet for Leiden. Det er en sværere opgave både på, og udenfor banen. Jeg føler ikke at Minsk er bedre end Cholet og de finske hold (Kotka vs. Kataja) er også ret ens.
Den første modstander Bakken Bears står over for er Ural Ukateringburg. En kamp som finder sted 5 timer mod øst i det centrale Rusland. Netop tidsforskelen bliver nok den største udfordring fortæller den finske træner.
– At rejse til Rusland bliver en stor oplevelse idet vi tager afsted tidligt søndag morgen, og skal spille tirsdag aften, hvor vi samtidigt skal tilpasse os til en 5 timers tidsforskel.
Mere finsk modstand
Ligesom i den første omgang, er et finsk hold også at finde i denne gruppe. Et hold som Bakken Bears får svært ved at slå på hjemmebane fortæller Tuominen.
– Kotka spiller EuroChallenge med 4 amerikanere, og deres finske spillere tilføjer truppen noget størrelse, og ikke mindst skud fra distancen. De er meget svære at slå på hjemmebane.
Gruppens favorit
Det absolut stærkeste hold i gruppen og nok favorit til at gå videre, er helt klart Tsmoki Minsk der til dagligt er at finde i den Regionale VTB Liga. Her møder de ugentligt nogle af europas helt store hold i form af CSKA Moscow, Khimki, Krasnye Krylia og mange andre. På trods af det høje niveau og rutine holdet besidder, ser Bakken Bears finske træner dog alligevel muligheder i kampene mod Tsmoki.
– Minsk er naturligvis det bedst rutinerede hold i gruppen, da de spiller mod stærke tophold i VTB ligaen på en ugentlig basis. Jeg føler dog at vores spillestil er meget anderledes end det de er vant til, og jeg tror de kommer til at føle sig overmodige når de skal op i mod os.
Hårdt program i vente
Bakken Bears står foran over 20 kampe sammenlagt i alle turneringer på 9 uger i den kommende periode. Dette betyder blandt andet hviletid til nogle af spillerne, men også en chance til de helt unge spillere.
– For os, er det en stor oplevelse og ikke mindst en god forberedelse før playoffs her i Danmark, og vi føler at vi kan spille op imod disse hold, især på hjemmebane. Kampprogrammet tvinger os dog til at hvile nogle af vores spillere i kampene i Basketligaen, men vi føler at vores hold er dybt nok, og at de yngre spillere har spillet godt for ABF, til at de kan få en mulighed for at spille på højeste niveau.
På trods af det hårde program, og roteringer i truppen afslutter Ville Tuominen med at understrege at ligemeget hvad, så går de aarhusianske bjørne altså efter en sejr hver gang.
– Ligemeget hvem der spiller, og hvem vi starter med på banen, går vi efter en sejr hver gang. Den mentalitet vil ikke ændre sig.
Første kamp i EuroChallenge i år for Bakken Bears er tirsdag den 14. januar mod Ural Ekaterinburg på udebane i Rusland.
(Foto: Mikkel Thomasen)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
