Det danske stortalent Laura Ziegler er nok engang løbet med prisen som Rookie of the Week i Atlantic 10-konferencen efter to stærke præstationer imod college-holdene Penn Quakers og Vanderbilt Commodores.
Det skriver Zieglers hold Saint Joseph´s Hawks på Twitter.
Artiklen fortsætter under opslaget
𝐛𝐚𝐜𝐤-𝟐-𝐛𝐚𝐜𝐤
Laura Ziegler repeats as @A10WBB Rookie of the Week!#THWND | https://t.co/JysnW6gS3K pic.twitter.com/bXKHFO0wKL
— Saint Joseph's WBB (@SJUHawks_WBB) November 21, 2022
Mod Penn noterede stortalentet sig for 11 points og otte rebounds, mens hun leverede 14 points, ni rebounds og to blocks mod Vanderbilt.
Det er anden uge i træk, at Ziegler imponerer stort og løber med den flotte anerkendelse.
Laura Ziegler og kompagni har startet den nye sæson med at vinde fire kampe ud af fire mulige. Sidst Hawks startede sæsonen på samme vis var tilbage i 2017/18-sæsonen.
Ziegler snitter 11 point og otte rebounds over de fire kampe. Hun har dertil spillet over 30 minutter i hver kamp, så danskerens store betydning for holdet er ikke til at tage fejl af.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































