fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Internationalt

LF2 MVP Maria Jespersen forlænger med Leganés

Maria Jespersen har forlænget sin kontrakt med CB Leganés, og danskerens eventyr hos den spanske hovedstadsklub, der i den forgangne sæson sikrede sig oprykning til den bedste spanske række, er dermed ikke skrevet færdigt.

Foto: cbleganes.es

Den danske landsholdsprofil Maria Jespersen har forlænget sin kontrakt med Club Baloncesto Leganés. Det skriver den spanske klub på deres hjemmeside.

CB Leganés har dermed sikret sig rettighederne til en spiller, der i den grad leverede stort for den spanske hovedstadsklub som i sidste sæson gik hele vejen og sikrede sig oprykning til den bedste spanske række, Liga Femenina, for første gang i klubbens historie.

Maria Jespersen skød sidste sæson i gang i netop den bedste spanske række hos klubben Cadi La Seu, men skiftet til La Seu var ikke det rette for den 27-årige dansker der begyndte at miste lysten til basketball. Derfor skiftede hun tilværelsen i den lille katalanske by La Seu d’Urgell ud med storbyen Madrid, og skiftet fra Cadi La Seu i den bedste spanske række til Leganés i den næstbedste række bar på mange måder frugt. Du kan læse mere om Maria Jespersens skifte her.

CB Leganes sikrede sig oprykning til den bedste spanske række, der af mange regnes som en af europas stærkeste ligaer, og sidste sæsons succes havde Jespersen en stor aktie i. Danskerens tårnhøje niveau gik da heller ikke ubemærket hen, og således blev Maria Jespersen kåret som ligaens MVP. Hun snittede 13,6 point og 7,4 rebounds per kamp i sidste sæson.

Nu vender den danske landsholdsprofil tilbage til Liga Femenina, og den kommende sæson i den stærke spanske liga bliver uhyre spændende at følge. Hos Cadi La Seu var Jespersen i højere grad en god rollespiller end en af holdets helt store profiler, men situation er noget anderledes hos Leganés, hvorfor danskeren for alvor vil få en stor rolle og formentlig kommer til at tage teten.

Maria Jespersen og Leganés tager hul på sæsonen den 26. september på udebane mod Casademont Zaragoza.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

EuroCup

Den danske landsholdsspiller Tobias Jensen og Ratiopharm spillede lige op med NBA-holdet Portland Trail Blazers, der dog sejrede med 111-100 i en testkampen natten...

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

EuroLeague

Maria Jespersen debuterede tirsdag i EuroLeague, da hendes hold KGHM BC Polkowice led et bittert nederlag til spanske Casademont Zaragoza.

Internationalt

Bakary Dibba har efter tre flotte kampe i ugens løb fundet vej til rundens hold i den tyske Bundesliga.

Baskonia

Iffe Lundberg og Partizan Mozzart Bet Beograd led et bittert nederlag på 88-82 i torsdagens EuroLeague-sæsonåbner mod spanske Baskonia.

Internationalt

Bakary Dibba spillede endnu en flot kamp for MLP Academics Heidelberg, der torsdag besejrede SYNTAINICS MBC med 93-108 i den tyske Bundesliga.