Efter et fejlslagen ophold i NBA valgte franske Nando De Colo at vende tilbage til Europa. Her har han kickstartet karrieren på ny, og har nu valgt at blive og fortsætte jagten på yderligere succes.
Nando De Colo kom til CSKA for to år siden, og siden da har karrieren taget en fantastisk drejning. Han blev tog meget hurtig lederrollen på hans skuldre sammen med Milos Teodosic, og har siden hen været en af de vigtigste spillere for det russiske mandskab i den netop overståede sæson, hvor CSKA vandt alt hvad der var at vinde, heriblandt Euroleague og VTB-Ligaen.
Udover det har De Colo personligt haft en fantastisk sæson, hvor han er blevet tildelt titlen som Alphonso Ford Trophy (Euroleague Topscorer), Euroleague Season og Final Four MVP, samt VTB League regular season MVP.
Læs også: CSKA fuldender en fantastisk sæson med endnu et trofæ i VTB-ligaen
Der var mange spekulationer de sidste par måneder om De Colo ville forsøge sig i NBA igen til næste sæson. Den 28-årige guard har dog nu hvisket alle rygter til side, ved at underskrive en ny tre-årig kontrakt med den russiske storklub CSKA Moscow.
”Jeg er utrolig glad for at fortsætte med at spille for CSKA, og det var ikke en svær beslutning. Jeg kom tilbage til Europa for at spille, og udnytte muligheden, og få mere og mere ansvar. Og det var det der skete med klubben (red. CSKA). I år har været en fantastisk sæson. Hvad jeg vil er at spille, og spille for det bedste hold i Europa, samt være holdets leder. Det er hvad der er vigtigst for mig, og derfor skrev jeg under med CSKA.” udtaler franskmanden til klubbens hjemmeside.
Også klubbens cheftræner, græske Dimitris Itoudis er utrolig glad for at have franskmanden i sin trup de næste tre år.
”Jeg kan kun sige positive ting om Nando. Han påtog sig hurtigt rollen som trænerne ønskede af ham. Han er en vigtig faktor for vores succes. Vi er glade for at have ham for yderligere tre år.”
Artiklen fortsætter under billedet

Nando De Colo igang med at underskrive en ny tre-årig kontrakt med de russiske giganter CSKA Moscow – Foto: M. Serbin – cskabasket.com
Franskmanden har i sine to sæsoner for CSKA spillet 123 kampe, hvor han har snittet 16.2 points (54.4% tro-point, 44.0% tre-point, 92.4% straffekast), 3.4 rebounds, 4.0 assists og 1.3 steals. I denne sæson har Nando De Colo snittet 19.4 point, 5 assists, 3.6 rebounds og 1.1 steal pr. kamp i Euroleague.
Læs også: CSKA vinder Euroleague finalen på trods af vanvittig comeback af Fenerbahce
Med så meget succes de sidste to sæsoner, er det dermed heller ikke overraskende at klubbens præsident, Vatutin, ikke ønsker at røre for meget ved truppen inden næste sæson, hvilket han udtalte for blot få dage siden, da CSKA vandt mesterskabet i VTB-ligaen.
Med Nando De Colo’s underskrift i hus, tegner der sig også langsomt et billede af at CSKA Moscow til næste år kan forsøge at gentage årets succes med de mange titler.
Foto: M. Serbin – cskabasket.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
