Den tidligere Horsens IC guard Skyler Bowlin, fik en fin debut i den bedste tyske række lørdag aften, med sit nye hold Giessen 46ers.
Bowlin skiftede til Bundesligaen denne sommer, efter en enkelt sæson for Södertalje Kings i den bedste svenske række, hvor han iøvrigt vandt mesterskabet. Efter sæsonen ønskede Södertalje at beholde den amerikanske guard, men Bowlin kunne ikke sige nej tak til at spille i den bedste tyske række.
Før det svenske eventyr nåede Bowlin at spille 106 Basketligakampe for Horsens IC, og vinde et enkelt mesterskab med de gule. I sine over hundred kampe snittede amerikaner 18 point, 6 assists, 3.5 rebounds og 2.7 steals pr. kamp. Nu fortsætter han med at husere i den bedste tyske række.
Lørdag aften, fik han nemlig debut for Giessen 46ers på hjemmebane, hvor det blev til en sejr på 86-76, og en flot præstation i hans første kamp i Bundesligaen.
“Det var helt klart en tilfredsstillende start med en sejr. Det var vigtigt for vores unge hold at starte med en positiv oplevelse,” indleder amerikaneren med at fortælle til Fullcourt og fortsætter.
“Det føles godt at få skudt sæsonen igang. Det er den største scene jeg har spillet på i min karriere og jeg har forberedt mig så meget på denne mulighed og jeg glad for at det startede på denne måde. Med over 3.000 mennesker i arenaen, der så os vinde, var det lige som jeg havde drømt om”.
Bowlin var topscorer for sit hold i en stor del af kampen. Han måtte dog i sidste ende alligevel nøjes med at blive den tredje mest scorende spiller for Giessen denne aften, efter amerikaneren Cameron Wells (23 point) og canadieren Thomas Scrubb (17 point).
“Hvis jeg skal vurdere min egen indsats, så er jeg tilfreds med det meste udover de fire brændte straffekast,” slutter Bowlin med at fortælle med kæmpe smil på læben.
Den tidligere HIC profil sluttede af med 15 point, 7 assists, 2 rebounds og 1 steal, efter hele 32 minutter på banen.
Anden HIC profil fik ligeledes god debut
Den anden tidligere Horsens IC profil Nimrod Hilliard havde også en fin debut i den anden bedste tyske række med sit nye hold Crailsheim Merlins.
Her blev det til en sejr og 11 point, 3 assists samt en enkel steal til amerikaneren. Hilliard var desuden sikker og brændte kun et enkelt skud i kampen (FG 4/5 – FT 1/1).
En anden der også havde en god debut i Tyskland var danske Shavon Shields, der blev holdets bedste mand på banen for Fraport Skyliners i åbningskampen mod de forsvarende tyske mestre Brose Bamberg. Læs mere om danskeren debut ved at klikke her.
Foto: Boba Keseric
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































