fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears fortsætter europæisk sejrsstime og vinder hjemmebanedebut i ENBL

Bakken Bears vandt fredag aften deres hjemmebanedebut i European North Basketball League, da bulgarske Spartak Pleven blev nedlagt med 87-70.

Foto: Per Bille - European North Basketball League

FIBA Europe Cup blev lidt af en fuser, men Bakken Bears er kommet godt igang med deres nye europæiske eventyr i turneringen European North Basketball League.

Fredag aften blev det til endnu en sejr, da Bakken Bears sendte Spartak Pleven hjem til Bulgarien med et nederlag på 87-70 i bagagen.

Dermed er Bakken nu to for to i ENBL.

Bakken Bears vandt opgøret komfortabelt, men fra kampens start så det ud til, at det skulle blive noget af en udfordring for Bjørnene, der smed for mange bolde væk.

De bulgarske gæster startede kampen med at score fem ubesvarede point, men derefter kom der gang i Bakken Bears, da Deandre Pinckney svarede tilbage med fire point, og disse var blot en forsmag på, hvad der var i vente for Spartak Pleven. Senere i opgøret voldte Pinckney nemlig Spartak mange problemer, men det kommer vi til.

Efter en første periode, som Spartak næsten førte fra start til slut, var Bakken bagud med 16-20.

Deandre Pinckney stjal showet

Spartak var fortsat bedst fra anden periodes start, og bulgarerne skød fine procenter bag trepointslinjen, hvilket ikke gjorde sig gældende for Bakken Bears. De to hold fulgtes ad, men det var med Bears i hælene.

På et tidspunkt i anden periode var Spartak oppe at føre med så meget som otte point, men Deandre Pinckney ville det anderledes. Den lange amerikaner gik helt alene på et 10-2 run, og så var kampen helt lige igen – for første gang siden kampens start.

Bakken-spillerne lykkedes med at finde Pinckney, der eksekverede til perfektion. Bag treeren manglede Pinkcney imidlertid skarphed, men det går nok, når effektiviteten under kurven var så stor.

Pinckney gjorde stort set, hvad han ville i første halvleg, som sluttede med en lille føring til Bakken Bears på 40-38. Pinckney stod for halvdelen af Bakkens point i første halvleg, hvoraf 13 kom i anden periode.

Europæisk klasse

Udover en storspillende Deandre Pinckney var første halvleg på flere punkter bekymrende for Bakken Bears, der gik ind til kampen som favoritter mod det bulgarske mandskab, der forud for kampen endnu havde sin første sejr i ENBL til gode.

Bakken Bears var eksempelvis nok engang uskarpe bag trepointslinjen i Europa. I Basketligaen er Bakken det næstbedste skydende hold fra distancen, men i Europa har de svært ved at få skuddene til at falde, og når modstanderen, i dette tilfælde Spartak Pleven, helt modsat er godt skydende bag treeren, koster uskarpheden dyrt.

Kampen blev dog vendt på hovedet i anden halvleg, hvor Bears satte sig på kampen. Aarhusianerne viste den europæiske klasse, vi har set så mange gange før.

Spartak spillede sløset, og det straffede Bakken, som efter en flot anden halvleg hentede den fjerede europæiske sejr i streg – to i ENBL.

Kampens topscorer var Deandre Pinckney med 27 point, hvilket er hans nye season high. Malik Parsons scorede 19 point for Bakken.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Bakken Bears

Denver Nuggets indleder deres NBA Summer League-turnering den 10. juli, og det bliver med Bakken Bears´ Terrence Hargrove Jr på holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov i Island, hvor de har skrevet under med Stjarnan-stjernen Shaquille Rombley.

Bakken Bears

Torsdag aften kunne de ni-dobbelte forsvarende danske mestre, Bakken Bears, præsentere nyheden om, at den danske landsholdsspiller Sylvester Berg har skrevet under på en...