Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Aarhus skal være værter for europæisk Final Four

Det kommende Final Four-stævne i European North Basketball League (ENBL) kommer til at foregå i Aarhus, meddeler Bakken Bears i en pressemeddelelse. Det er første gang nogensinde, at en europæiske finale skal spilles på dansk grund.

Foto: ENBL / Bakken Bears

I begyndelsen af næste måned skal der krones en vinder af denne sæsons udgave af European North Basketball League (ENBL), når Final Four i den europæiske turnering løber af stablen, og det kommer til at foregå i Smilets By.

Aarhus er nemlig blevet udnævnt som værter for dette års ENBL Final Four, der skal spilles den 9. og 10. april.

Det oplyser Bakken Bears i en pressemeddelelse.

Semifinalerne, bronzekampen og finalen skal alle spilles i Bakken Bears´ vanlige hjemmebane Sparekassen Danmark Basketball Center i det nordlige Aarhus.

– Vi ser virkelig frem til at fylde Sparekassen Danmark Basketball Center til nogle spændende kampe, og glæder os til at præsentere europæisk topbasketball foran vores fans og partnere. Det østjyske publikum har vist, at de kan lægge en fantastisk opbakning og et stort pres til europæiske kampe, så det glæder vi os virkelig til at se til Final Four, udtaler Bakken Bears´ administrerende direktør Michael Piloz.

– Da vi fik chancen for at kvalificere os ENBL Final Four, var vi aldrig i tvivl om, at vi skulle jagte muligheden for at være arrangør. I samarbejde med mange af vores gode partnere forberedte vi et tilbud allerede inden kvartfinalerne blev spillet. Vi har oplevet rigtig god opbakning fra vores partnere, og det er grunden til, at vi kan lykkes med at tiltrække så stort et arrangement, fortsætter Piloz.

Bakken Bears spiller deres semifinale den 9. april mod litauiske BC Šiauliai kl. 19.

Det er fjerde gang i historien, at den aarhusianske klub har kvalificeret sig til i en europæisk semifinale.

Bakken Bears’ kampe fra Final Four tv-transmitteres på SPORT LIVE og kan streames på JFM Play, herunder Stiften.dk

Grafik: ENBL

 

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.