Lørdag kl 15.00 går det atter løs igen; Basketligaen skydes i gang, når Svendborg Rabbits tager imod Hørsholm 79ers hjemme i ”Kaninhulen” i sæsonens åbningskamp.
Det er sidste sæsons nummer fire fra Svendborg Rabbits, der møder sidste sæsons nummer otte fra Hørsholm 79ers, der i år har æren af at åbne sæsonen. Det er to hold, som forventes at ligge i hver sin ende af tabellen, når sæsonen er færdigspillet, og Svendborg Rabbits må anses som kampens store favoritter. Alt kan dog ske i en åbningskamp, hvor nerver og sammenspil bliver testet på to mandskaber, der har skiftet voldsomt ud i forhold til den forgangne sæson.
Det er som sagt to mandskaber, hvor der er kommet mange nye spillere, og i Hørsholms tilfælde også træner, til. Svendborg Rabbits har oprustet markant, hvor klubben har hentet tre nye amerikanere i form af shooting guard Brandon Rozzell, power forward Trevor Noack og center Anthony Borden. Klubben har desuden hentet den islandske kriger Axel Karason. Hørsholm har fået ny head coach i form af spanske Rafa Monclova, der senest har været assistenttræner i Sevilla. På spillersiden har klubben hentet David Harder fra SISU, Andreas Meilby fra Copenhagen Wolfpack og amerikanske Evan Yates. Evan Yates er i øvrigt eneste spiller i truppen uden dansk pas.
Målsætningen fra Svendborg-lejren lyder på medaljer, men der kan ikke herske tvivl om, at klubben vil i finalerne med det hold, som de har stablet sammen. I Hørsholm-lejren bliver det en sæson, hvor de mange dygtige talenter skal udvikles.
Hørsholm 79ers tyvstartede sæsonen med en pokalkamp mod Virum, som de vandt ganske sikkert, men den nye Hørsholm-træner Rafa Monclova ved godt, at kampen mod Svendborg Rabbits bliver en større opgave.
”Vi har et meget ungt hold med mange spillere, der stadig er teenagere, og det bliver helt sikkert en stor udfordring for os. Nøglen er at spille hårdt i alle kampens 40 minutter og have en mentalitet, hvor det er os mod hele verden. Vi arbejder hårdt til træning og glæder os til at komme i gang”, udtalte Monclova til klubbens Facebookside Hørsholm 79ers Ligabasket.
Dem skal i holde øje med:
Svendborg Rabbits:
1. Antonio Porta
2. Brandon Rozzell
3. Anthony Borden
Hørsholm 79ers:
1.Frederik Hougaard Nielsen
2. Evan Yates
3. Andreas Meilby
Forventet Starting-5:
Svendborg Rabbits:
PG: Antonio Porta
SG: Brandon Rozzell
SF: Claus Magaard
PF: Trevor Noack
C: Anthony Borden
Hørsholm 79ers:
PG: Frederik Hougaard Nielsen
SG: Anders Skou Hansen
SF: Andres Meilby
PF: David Harder
C: Evan Yates
(Foto: Daniel Lambertsen)
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.