Klubben i sig selv er en ny en af slagsen. I 2007 opstod klubben SCH Würzburg Basket efter at den amerikanske iværksætter, Jochen Bähr, og den lokale forretningsmand, Klaus Heuberger, mente, at byen Würzburg igen skulle have et professionelt basketballhold.
Indtil 2005 havde byen haft klubben DJK Würzburg, der blev skabt helt tilbage i 1920. Klubben kørte mange år på amatørbasis, men i 1989 begyndte ledelsen for alvor at lugte blod, da klubben nåede den næstbedste række. I 1997, med en hvis Dirk Nowitzki på holdet, opnåede holdet endelig at rykke op i Bundesligaen. Efterfølgende blev det til plads i slutspillet i sæsonen 2000/01, inden klubben i 2005 meddelte, at de måtte droppe at have et hold på højeste niveau.
Genopstandelse
I 2007 fik klubben så licens til at spille i Regionalliga Südöst, den ene af de regionale ligaer, der rangerer som Tysklands fjerdebedste række. Målsætningen var klar. Holdet skulle i Bundesligaen! Stærkt gik det i jagten på at komme op og spille med, hvor det er sjovt. Allerede i den anden sæson rykkede klubben op i Pro B, og da sæsonen 2010/11 var slut, havde klubben nået målet om at nå Bundesligaen. Samtidig havde klubben taget navnet s. Oliver Würzburg efter klubbens nye storsponsor.
Husk at du altid kan tjekke hvem der lægger bedst til at vinde turneringen på sider med Bet365 Bonuskode og på fiba.com, hvor de ugentligt har power rankings over turneringen.
I det første år i Bundesligaen fortsatte eventyret, for holdet nåede ikke blot slutspillet, men slog storholdet ALBA Berlin, der havde otte mesterskaber i bagagen, i kvartfinalen, inden eventyret sluttede i semifinalen mod Ulm. I den efterfølgende sæson spillede holdet i EuroCup, den næstbedste europæiske turnering. Her mødte holdet Valencia, Banvit og Azovmash, men formåede ikke at gå videre fra gruppespillet. I ligaen opnåede holdet heller ikke at komme i slutspillet.
Måtte ned og vende
Det efterfølgende år blev en rædsom sæson. Holdet kunne ikke længere klare sig på tidligere sæsoners succes, og i 13/14-sæsonen måtte Würzburg en tur i Pro A. Holdet rykkede dog øjeblikkeligt op igen, men selvtilliden havde fået et knæk. Den blev langsomt opbygget, for på imponerende vis nåede Würzburg for anden gang slutspillet med en ottendeplads. Det blev dog til en hurtig deroute mod topholdet Bamberger på 3-0 samlet.
I de sidste to sæsoner har Würzburg ikke nået slutspillet i Bundesligaen med henholdsvis en trettende- og niendeplads, men holdet har i denne sæson spillet med i FIBA Europe Cup. Undervejs har de af to omgange slået hollandske ZZ Leiden, og senest vandt de begge kampe i ottendedelsfinalen mod russiske Saratov. Et hold Bakken Bears var i problemer mod i seneste gruppespil, så det bliver en svær omgang for bjørnene at avancere fra.
Det er cheftræner, Steffen Wich, udmærket klar over. Til DR Sporten udtaler han: “Det er et virkelig, virkelig stærkt hold, og det bliver overhovedet ikke nemt. De er kæmpe favoritter, men vi har heldigvis også fem mand på banen, som de har” fortæller Wich og fortsætter:
“De er meget atletiske og store, og så spiller de bolden helt ud i hjørnerne. På den måde kan de eliminere nogle af vores styrker. Så vi bliver nødt til at få set noget video, så vi kan blive lidt klogere på, hvordan vi driller dem.”
Møde med Wurzburg bliver ligeledes et gensyn med Skyler Bowlin, som tidligere har været en kæmpe profil i Basketligaen for Horsens IC.
Første kamp spilles i Vejlby-Risskov Hallen onsdag d. 20. marts.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.