Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Evans er helten i Bakkens europæiske neglebider

Ryan Evans ramte kampens sidste skud med to sekunder tilbage og Bakken Bears vandt to point med slutcifrene 84-83.

Darko Jukic - Bakken Bears - Fiba.com

Det er kun nødvendigt at føre, når sluthornet lyder for at vinde en kamp. Det blev Bakken Bears’ kamp mod Legia Warszawa endnu et eksempel på.

Efter Darko Jukic blev blokeret ved kurven i kampens døende sekunder, endte bolden var Adama Darboe som efter et hårdt drive kunne finde Ryan Evans bag trepointslinjen. I skudfinte fik hans forsvarsspiller til at flyve forbi, og mens denne endte på jorden, kunne Evans roligt tage en dribling tættere på kurven. Et helt frit skud fandt vej gennem nettet med 2,1 sekund igen.

Århusianerne var kun foran 2 minutter og to sekunder i kampen, og det var rigeligt for at hente de to vigtige point. Begge hold havde én vundet og tabt kamp i gårdagens opgør, og vinder ville tage et stort skridt mod andenpladsen i puljen.

Kampen var tæt det meste af vejen, men Legia formåede for det meste at holde sig i føresædet. Med fire minutter igen var hjemmeholdet foran med ni.

Bjørnene var i kampen presset af, at Tylor Ongwae blev kaldt for fire fejl i kampens første fem minutter. Den sidste fejl begik han så midt i anden halvleg og nåede derfor kun at spille 11 minutter.

Bakken indtager nu andenpladsen i pulje H efter tre kampe. Nu mangler der tre returopgør blandt andet mod Legia i Vejle-Risskov Hallen.

Fire bjørne scorede mere end ti point. Jukic førte an med 18, mens Chris Ortiz scorede 16 fra bænken. Michel Diouf med 15 point og ni rebounds og Darboe med 14 point, otte rebounds og fem assists leverede også stærke præstationer.

Legias topscorer blev Michael Finke med 20 point. Hentede også ni rebounds – heraf seks offensive.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.