fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bakken Bears skriver atter historie!

Bakken Bears er efter et nederlag på 75-81 til Ventspils klar til kvartfinalerne i FIBA Europe Cup. Det står klart efter en samlet sejr på 14 point over letterne. Nu venter fransk topmodstander på bjørnene!

En stor aften var i vente i Vejlby-Risskov Hallen. Bakken Bears var klar til den muligvis største kamp i klubbens historie og med muligheden for, at spille sig videre til kvartfinalen i FIBA Europe Cup. Mulighederne for bjørnene inden dagens kamp så også rigtigt gode ud med henblik på første kamp mod modstanderen, BK Ventspils, fra Letland, efter Bears tævede letterne 93-73 i første kamp på udebane.

Bears havde altså et stort forspring at give af inden dagens kamp, men man havde tidligere i turneringen set dem fejle mod litauiske, Nevezis, i det indledende gruppespil, hvor Bakken kunne tage førstepladsen, hvis de ikke tabte med mere end 14 point.
Kampen i dag var en meget identisk situation, så det gjaldt for Bears om at spille hårdt til og ikke spille på resultatet.

Hvis en kvartfinale i Europe Cup ikke var en stort nok motivation i sig selv for hjemmeholdet, havde de også en propfyldt Vejlby-Risskov Hal at spille for, og faktisk havde der været udsolgt til dagens opgør flere dage inden kampdagen. Så interessen for dette europæiske eventyr havde altså spredt sig i Smilets By med hastige skridt.

Nervøsiteten var til at få øje på

Kampen startede utroligt jævnbyrdigt med et Ventspils-hold, der tydeligt skulle ud og bevise, hvad de var værd. Bears formåede dog at tæmme det lettiske hold og bremse det pres, de blev mødt af fra start. Ved midten af første periode var stillingen helt lige 11-11.
Ventspils kom dog med endnu et godt tryk offensivt, og Bakken måtte se sig nede med syv point, 19-26, efter de første ti minutter.

Med et stærkt hjemmepublikum, hvor små 2.000 mennesker var mødt op, fik Bakken Bears en god start på anden halvleg, men efter et 4-point play af Ventspils blev der igen lagt afstand til hjemmeholdet.
Ventspils førte langt gennem anden periode, men hjemmeholdet holdt de lettiske gæster i forholdsvis kort snor.

Kampen nåede aldrig at blive rigtig køn i første halvleg, det lyste ud af begge hold, hvor meget kampen betød, og derfor var det også en lavtscorende affære med stillingen 34-39 ved halvleg.
Bears skulle være rigtigt glade for især Darko Jukic og Tony Bishop, der hver leverede ti point hver i første halvleg og bar Bakkens angreb gennem det hårdspillende lettiske mandskab.

Angrebet viste sig igen at være et problem for hjemmeholdet i starten af anden halvleg, og de havde store problemer med at løsne op for Ventspils defensiv. Dog efter et par dumme fejl, inklusiv en usportslig, fra Ventspils fik Bakken igen muligheden for at kæmpe sig tilbage.

Foto: Per Bille

Som så mange gange før kom Ventspils med et modbydeligt tryk, der rykkede gevaldigt på scoretavlen, og pludselig var stillingen 47-57. Ventspil spillede virkelig flot og effektiv basketball efter pausen, hvilket gav dem en føring på 54-62 efter tredje periode.

Bakken kom dog virkelig imponerende ud til fjerde periode og især Jaye Crockett brændte fuldstændig igennem. Det resulterede i en stilling på 64-64 med syv minutter igen og med 20 point at give af så kvartfinalepladsen ud til at være cementeret.

Til slut skulle Jaye Crockett og resten af Bakken-mandskabet lige bidrage til ugens højdepunkter i turneringen. Det blev til en række lækre dunks til slut, og Ventspils lignede ikke et hold der troede på tingene. Og selvom de endte med at vinde med 75-81, så virkede de afklarede med at kunne afslutte deres sæson i europæisk basket onsdag aften i Vejlby Risskov-Hallen.

Crockett slog sit navn fast

Den atletiske amerikaner Jaye Crockett spillede endnu engang en brandkamp for Bakken Bears, og viste sig fra den aller øverste hylde. Med 23 point og 9 rebounds var han klart kampens bedste spiller, og leverede igen masser af lækre dunks.

Det skal blive spændende at følge hans udvikling i næste runde, når der venter Bakken Bears en tur til Frankrig hvor Le Portel er modstanderen. De ligger pt. 10er i den bedste franske liga.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Bakken Bears

Bakken Bears´ Ryan Evans har siden, han kom til Aarhus, drømt at vinde en europæisk titel med Bakken Bears, og den drøm blev onsdag...

Basketligaen

Bakken Bears er for første gang nogensinde vindere en af europæisk turnering, efter de onsdag besejrede CSO Voluntari efter en gyserkamp med 85-81.

Bakken Bears

Fullcourt.dk mødte en glad Bakken Bears-cheftræner, Anders Sommer, efter semifinaletriumfen i ENBL.

Bakken Bears

Bakken Bear står onsdag i klubbens første europæiske finale nogensinde, og spørger man holdets kaptajn Skyler Bowlin er de også favoritter, idet de har...

Bakken Bears

Gustav Knudsen var en af profilerne, da Bakken Bears tirsdag spillede sig videre til finalen i ENBL. Fullcourt.dk. mødte den danske profil kort efter...

Bakken Bears

Bakken Bears spillede sig tirsdag i finalen i European North Basketball League med en sejr på 90-77 mod BC Siauliai.