Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears bomber Benfica baglæns

Efter en fantastisk præstation af Bakken Bears kunne de tage deres første sejr i FIBA Europe Cup mod de portugisiske mestre fra SL Benfica.

Efter nederlaget til russike Saratov i første gruppespilskamp skulle Bakken Bears her til aften forsøge at revanchere og komme på pointtavlen i FIBA Europe Cup. Modstanderen her til aften var de portugisiske mestre fra SL Benfica, der modsat hjemmeholdet vandt deres første kamp mod gruppespillet sidste hold, Nevezis, fra Litauen.

Med en sejr her til aften kunne Bakken Bears komme på tre point, præcis lige så mange som de tre andre hold i puljen, efter Nevezis hev en smal sejr hjem mod Saratov i mandskabernes anden kamp.

Det var dog et stærkt mandskab, der kom til Danmark. For som indehaver af alle tre titler, mesterskabet, pokalen og Super-Cup, og senest med en sejr mod rivalerne fra FC Porto, var de fulde af selvtillid og klar til at give hjemmeholdet kamp til stregen.

Modsat mange af de tidligere kampe i sæsonen i Vejlby-Risskov Hallen kom Bakken relativt godt fra start og bragte sig foran 11-5 efter fire minutters spil, og Benfica så en smule shaky ud mod især Bakkens forsvarsspil, der var dynamisk og aggressivt.

Deres fuldbanepres endte ud i, at Benfica fik meget kort tid til deres angreb eller at de slet ikke nåede over midten, inden de otte sekunder var gået. Med stærkt spil i begge ender kunne Bakken slutte en flot første periode af med en føring på 24-14.

En mindre opsang fra udeholdets træner så ikke ud til at have den store virkning på det portugisiske mandskab, der havde problemer i specielt forsvarsenden, hvor de stod langt fra hinanden og gav utroligt meget plads i feltet, og af samme grund kunne Bakken udvide føringen til 36-20.

Som kampen blev mere og mere fysisk, så Bakken ud til at blive stærkere og stærkere, og efter den bedst spillede halvleg, Fullcourt har været vidne til i denne sæson, kunne Bears gå til pause med en føring på hele 46-27!

Tredje quarter var præget af to hold, der byttede scoringer, og et Bakken-mandskab, der fortsatte deres solide spil, men som også satte spillet mere på cruise control. Det eneste lyspunkt for Benfica-holdet i kampen var spilleren, Tomas Barroso, der mod slutningen af tredje quarter ramte tre treere i træk, og han var ene mand om at prøve at spille Benfica tilbage i kampen. Han gjorde nok til, at Benfica kun var bagud med elleve point ved afslutningen af tredje quarter, nemlig 67-56.

Så var spørgsmålet om Barroso og Benfica-holdet kunne ride videre på den bølge, de afsluttede tredje quarter på. Det startede fint for det portugisiske mandskab, der reducerede stillingen yderligere til 71-64, igen på en treer af Barroso.

Herfra tog DeVaughn Akoon-Purcell en beslutning om, at kampen på ingen måde skulle blive så tæt, som det så ud til at blive. Han scorede ti ud af Bakkens næste fjorten point, og så var stilligen pludselig 85-66. Bakken så sig aldrig tilbage og endte med en sejr på 95-76! Kampens topscorer blev DeVaughn Akoon-Purcell med 27 point.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.