Det blev en noget så sort runde og uge for de to græske storhold, Panathinaikos og Olympiacos i Euroleague.
Serbiske KK Crvena Zvezda leverede ugens første overraskelse, da de på udebane i Athen slog Panathinaikos, som før opgøret havde fem sejre og blot et enkelt nederlag på hjemmebane. Men det ændrede serberne altså på.
Et solidt holdspil, og ikke mindst forsvarsspil af serberne, sørgede for at knække Panathinaikos. Serberne lagde sig nemlig i spidsen tidligt i kampen, og lagde tempoet, uden at lade hjemmeholdet tage over. Panathinaikos hang dog igennem hele kampen fast, dog den lykkelige slutning efter 40 minutter. Crvena Zvezda vinder kampen 63-74 og får dermed deres første sejr i Top 16 runden, efter to nederlag i træk til Anadolu Efes og Fenerbahce Ulker. Både Panathinaikos og Crvena Zvezda har nu en enkelt sejr og to nederlag i gruppe E.
Maik Zirbes blev topscorer for serberne med sine 12 point, imens Branko Lazic og Stimac hver leverede 11 point. Stefan Jovic var desuden tæt på en triple-double med sine 9 point, 8 rebounds og 8 assists. For Panathinaikos blev James Gist topscorer med 15 point, imens James Feldeine og Miroslav Raduljica begge tilføjede 12 point.
Tysklands perle, Brose Baskets Bamberg
Kun 24 timer efter den første, kom en endnu større overraskelse fredag aften, da tyske, Brose Baskets Bamberg, fik deres kun anden sejr i klubbens historie i Top 16 runden, da man slog Olympiacos ligeledes på udebane.
Ingen havde nok set at de ”små” tyskere kunne drille mægtige Olympiacos, og især på hjemmebane i Athen. Men det gjorde de altså. Tyskerne har i denne sæson vel nok deres bedste mandskab nogensinde, med stjerner som Nikos Zizis, Daniel Theis, og Nicolo Melli for at nævne nogle få. Og dette viser de altså i den grad på banen i denne sæson, som altså må betegnes som den bedste nogensinde i klubbens historie.
Tyskerne lagde ekstremt stærkt ud, hvilket chokerede de græske værter, og Brose Baskets var allerede ved halvleg foran med 26-39. I tredje periode fortsatte tyskerne med at trække fra og er sågar foran med hele 24 point. Men så satte værterne en stopper for festen.
Grækerne kom nemlig tættere og tættere på, og er i fjerde periode også tæt på at sende kampen i overtid. Dette sker dog ikke, og tyskerne vinder opgøret med 72-77, og bringer sig til tops i gruppe F foran BÅDE CSKA Moscow og Olympiacos.
Hos tyskerne var Darius Miller beds med sine 23 point, og 4 rebounds, efterfulgt af Strelnieks med sine 15 poin, 4 assists, og 2 steals, samt Leon Radosevic med sine 14 point.
Hos grækerne blev amerikaneren D.J. Strawberry topscorer med sine 15 point, efterfulgt af Vassilis Spanoulis med 11 point, og Hackett, Printezis og Papapetrou med 10 point hver.
Foto: Olympiacosbc.gr
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.