Anadolu Efes Istanbul leverede i sidste sæson en kæmpe præstation ved at vinde det første mesterskab i ti år og få deres første finaleplads i EuroLeague nogensinde.
En af de absolutte profiler har været Shane Larkin, der inden sidste sæson kom til den tyrkiske storklub fra et mindre vellykket ophold hos Boston Celtics. Hos Celtics blev det til 65 kampe og et snit på 4,2 point.
For Anadolu Efes Istanbul spillede Larkin 23 kampe i ligaen og 35 kampe i EuroLeague. I ligaen snittede han 15,2 point, 2,8 rebound og 4,2 assist, mens det i EuroLeague blev til et snit på 12,5 point, 2,2 rebound og 3,1 assist.
Shane Larkin har skrevet under på en ny 1+1 kontrakt. Kontrakten er lavet med en NBA-klausul, så Larkin næste sommer kan smutte, hvis der kommer et tilbud fra NBA.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.