fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Real Madrid fejlede for andet år i træk, Maccabi er europæiske mestre!

Real Madrid kunne for andet år i træk siden 1995 sikre sig et europæisk trofæ, og for andet år i træk fejlede spanierne, denne gang mod de undertippede israelere fra Maccabi Electra.

Euroleague Final Four 2014 - Screenshot

Allerede før turneringen startede var de kåret som favoritter til at vinde Euroleague. Dette formåede spanierne dog desværre ikke at leve op til. De har haft en forrygende sæson, og sat adskillige rekorder, samt trampet over samtlige modstandere på vej mod finalen, med undtagelse af kvartfinalen hvor sidste års vindere Olympiacos gav madridlianerne meget sved på panden i en serie der endte 3-2 til spanierne.

Alle forventede derfor en sejr og et trofæ til spanierne der på papiret havde et meget bedre hold, end de langt undertippede israelere fra Maccabi Electra. Men viljen var større i den anden lejr, som fik hjælp fra flere tusinder medrejsende fans, der skabte en fantastisk kulisse i finalen i Milano søndag aften.

Tæt affære skulle afgøres efter overtid

Fra starten af var kampen utrolig lige. Holdende kendte hinanden udemærket idet de allerede havde mødt hinanden i Top16 fasen tidligere i turneringen , hvor spanierne snuppede begge opgør der var lige så tætte som i dag. I Tel Aviv blev resultatet 76-77, og 74-68 i Spanien. Føringen skiftede derfor rigtig mange gange i løbet af kampen, og i tredje periode toppede skiftet hele 10 gange.

Real Madrid prøvede i flere omgange at distancere sig fra Maccabi men israelerne var stærke i forsvaret og samtidigt produktive i angrebet hvor de skød rigtig gode procenter.

Med 21 sekunder tilbage af kampen udlignede Real Madrid’s græske center Ioannis Bourousis til 73-73 med to straffekast. Maccabi havde sidste angreb i kampen, men israelernes amerikanske guard Tyrese Rice brændte hans forsøg, og kampen skulle ud i overtid.

I overtiden var israelerne flyvende, og især den amerikanske duo Rice-Tyus leverede nogle af finalens højdepunkter. Først et alley-oop fra Rice til Tyus, efterfulgt af et stort block på Sergio Rodriguez af Tyus. Maccabi bevarede køligheden, og scorede hele 25 point i overtiden. Maccabi vandt finalen med 98-86, og kan derfor nu kaldes for nye Euroleague mestre.

Finalens MVP blev Tyrese Rice fra Maccabi Electra med 26 point, 4 rebounds og 2 assists. Dette var i øvrigt amerikanerens bedste præstation i Euroleague i denne sæson.

Sidste gang Israelerne vandt Euroleague trofæet er tilbage i 2005, hvor Maccabi slog Baskonia 90-78 i finalen. Dette var desuden Maccabis 6. titel i Euroleague. Dermed beholder Real Madrid deres position som det mest vindende hold i Europa med 8 titler. Dette møde var desuden de to mandskabers nummer 50 i turneringen, hvilket samtidigt er det største antal gange to hold fra to forskellige lande har mødt hinanden i turneringens historie.

Ny chance på hjemmebane

Real Madrid får dog næste år en ny chance for at snuppe trofæet, og denne gang på hjemmebane i det det er besluttet at Madrid skal afholde næste års Final Four. Holdet står dog til at blive svækket idet man blandt andet står til at miste Nikola Mirotic, der med garanti tager turen over Atlanten til NBA og Chicago Bulls.

(Foto: Youtube Screenshot)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...