La Decima vs. La Žocima. EuroLeague finalen ved Final Four i Beograd, stod mellem den mest vindende klub i turneringens historie, Real Madrid (9 titler), og de forsvarende mestre, Fenerbahce, med den mest vindende træner i turneringen, og europæisk basketball’s historie, Željko ‘Žoc’ Obradović (9 titler).
Real Madrid er i denne sæson nået hele vejen til finalen for første gang siden 2015, hvor de også vandt turneringen, efter en noget så turbulent sæson med skader på vigtige positioner.
Deres plads var dog mere end velfortjent, efter en stærk præstation i kvartfinalen, hvor de slog Panathinaikos ud, og herefter i semifinalen ved Final Four i Beograd, hvor de slog CSKA Moscow, fredag aften.
Fenerbahce har til forskel for spanierne oplevet masser af succes de seneste år. Kampen i dag var deres tredje finale i træk, med mulighed for at vinde turneringen for anden gang i træk, hvilket har været et yderst sjældent scenarie de seneste mange år.
I aften, var det dog Real Madrid der var bedst, efter at de slog de forsvarende mestre 85-80, foran hele 16.967 tilskuere, hvor størstedelen var på Fenerbahce’s side. Dermed vandt Real Madrid ‘La Decima’, og er det eneste hold i EuroLeague med ti titler.
Dončić og Duverioglu i fokus i starten af kampen
De forsvarende mestre viste muskler fra første sekund af opgøret, ved at lægge kampens første point i kurven. Ahmet Duverioglu var manden i fokus, som startede for anden kamp i træk for Fenerbahce ved Final Four.
Han viste kort inde i første periode, hvorfor Obradović, har en så stor tiltro til det unge talent. Duverioglu scorede nemlig otte af Fenerbahce’s point i kampens første periode. I den anden ende bed Real Madrid fra sig, eller rettere sagt, sæsonens MVP, og Rising Star, Luka Dončić, bed også fra sig med seks hurtige point.
Fenerbahce som ellers startede kampen bedst, blev hurtigt udsat for en 3-pointsregn af spanierne. Med 1:15 minutter tilbage af første, kom de foran for første gang i kampen, efter en trepointsscoring af Rudy Fernandez til 18-15. Efter kampens første ti minutter var Real Madrid foran 21-17.
I anden periode startede Fener med både turnovers og brændte skud. Det blev straffet hårdt af Madrid, der lagde ud med et 4-0 run til 25-17. Tyrkerne formåede efter en timeout delvist, at lægge en dæmper på Real Madrid. Fem minutter før halvleg, var Fener helt tæt på igen 29-28.
Fenerbahce’s problem var de store vanskeligheder med at dække forsvar mod Madrids giftige angreb, som var utrolig effektivt. Hele 10 ud af Real Madrid’s 12 spillere, havde puttet point i kurven. Heldigvis for tyrkerne, var de ligeså effektive, og kunne følge med på tavlen.
Med hhv. 11 og 7 point i anden periode, er Nicolo Melli og Kostas Sloukas, primært de to spillere som har holdt tyrkerne inde i kampen. Anden periode slutter med en smal Fenerbahce føring på 38-40.
Drama til det sidste
Efter pausen satte Real Madrid sig igen på kontrolen over kampen, med et 7-0 run. I den anden lejr var det igen, igen italienske Nicolo Melli, som forsøgte at holde Fenerbahce i live i finalen, og som spillede en brand kamp.
Real Madrid var dominerende, og leverede et flot holdindsats her til aften. Selvom at de forsvarende mestre til tider spillede ustruktureret, og smed bolde væk, så var de kun bagud 63-55 inden kampens sidste ti minutter.
I fjerde periode var det Real Madrid som kom i scoringskrise, men Fenerbahce var langt fra gode nok til at straffe dem. Ikke nok med det, så havde Madrid langt mere held til at fange de løse bolde.
Fem minutter før tid, viste scoringstavlen 73-63 til madrilenerne, og pludseligt var de spanske fans i hjørnet til at høre igen, efter at de tyrkiske fans, havde overdøvet dem i godt og vel hele kampen. Med to minutter igen begyndte Fenerbahce at ane et lille håb om en sejr i opgøret ved resultatet 74-69.
Til sidst gik det stærkt for tyrkerne, som for alvor forsøgte at lave det sidste pres. Med 22:4 sekunder igen, dukkede Bobby Dixon med en trepointsscoring til 81-78.
Løbet var dog kørt for det tyrkiske storhold. Real Madrid var alt for velspillende, og som i sidste ende vandt kampen 85-80.
Nicolo Melli-show var ikke nok for Fenerbahce
Nicolo Melli i Fenerbahce-trøjen stjal showet i finalen med sine 28 point heraf 4/6 fra trepointslinien, og 6 rebounds, og var sammen med Brad Wanamaker med sine 14 point topscorerne på holdet. De to var de eneste med dobbeltcifre point i den tyrkiske lejr.
I den spanske lejr hos Real Madrid, blev franske Fabian Causeur, topscorer med 17 point, og Trey Thompkins med 10 point. Luka Dončić stod i opgøret for 15 point, 3 rebounds, 4 assists og 1 steal. Med sin anden store præstation for Real Madrid ved dette Final Four blev han højest fortjent også kåret til Finals MVP.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































