BC Khimki 88 – 90 AX Armani Exchange Olimpia Milan
BC Khimki, der endelig havde Alexey Shved tilbage på banen, var på vej mod en vigtig sejr, men et stort comeback af Milan, gav dem sejren på 90-88.
Hjemmeholdet lagde ellers stærkt fra land og havde en solid føring ved pausen på ni point. Den holdt de næsten til sidste periode, da Milan vandt tredje periode med et enkelt point.
Milan startede fjerde periode med et vanvittigt 14-1 run, og det lagde grobund for det flotte comeback, som værterne ikke kunne svare igen på, selvom det var lige ved til sidst.
Topscorer blev tilbagevendte Shved med 23 point, mens Mike James var mest scorende for gæsterne med 16 point. Det blev også til en flot double-double for Shved, der også stod bag 11 assist.
Fenerbahce Istanbul 84 – 66 Anadolu Efes Istanbul
Gæsterne lagde ellers bedst fra land i lokalopgøret, hvor de tidligt kom foran med otte point i nederlaget på hele 18 point, men med et 11-0 run var Fenerbahce foran inden første periode var slut.
Herfra gik det kun en vej, hvor især anden periode blev grundlæggende for sejren. Selvom gæsterne kom bedre med efter pausen, så var de aldtig tæt på.
Topscorer blev gæsternes Adrien Moerman med 18 point, mens mest scorende for Fenerbahce blev Kostas Sloukas med 17 point.
Maccabi Fox Tel Aviv 77 – 58 Darussafaka Tekfen Istanbul
Darussafaka fik aldrig et ben til jorden i 21-point nederlaget til Tel Aviv. Hjemmeholdet lagde ud med et 9-0 run, var foran fra start til slut og vandt desuden alle fire perioder.
Topscorerværdigheden blev delt mellem hjemmeholdets Tarik Black og gæsternes Jeremy Evans med hver 17 point.
Kirolbet Baskonia 80 – 73 Zalgiris Kaunas
Selvom det på resultatet lignede en tæt kamp, så var sejren aldrig i fare for Baskonia. På intet tidspunkt i kampen var de bagud, og ved pausen var de foran med hele 15 point.
Efter pausen kom gæsterne langt bedre med. De vandt tredje periode solidt med otte point, men de kom aldrig tættere på end de syv points forskel, som Baskonia vandt med.
Topscorer blev værternes Luca Vildoza med 16 point. Mest scorende for gæsternes var Brandon Davies med 13 point. Shavon Shields scorede 14 point for Baskonia suppleret med ti rebounds, fire assist og tre steals. Det gav dermed Shields en double-double i EuroLeague regi.
Herbalife Gran Canaria 80 – 99 Panathinaikos Athen
Det holdt hårdt til at starte med, men det endte med en overlegen sejr til gæsterne. Det var deres blot anden sejr i et udebaneopgør i dette års EuroLeague.
Panathinaikos vandt alle fire perioder, hvor de tre første blev vundet meget snævert. I sidste periode blev værterne kørt ud af banen.
Topscorer blev hjemmeholdets Xavier Rabaseda med 21 point, mens Keith Langford scorede flest for gæsterne med 18 point.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.