Europa har længe kendt til den serbiske troldmand Milos Teodosic. Men de seneste år, er han begyndt tiltrække sig mere og mere opmærksomhed, fra hele verden.
Hvis du ikke allerede kender navnet, så er det måske på tide at lære det at kende. Europa har knælet, og nu er verden igang med at knæle for den serbiske tryllekunstner, der ligesom vin, bliver bedre og bedre med alderen.
Milos Teodosic manden, der aldrig har sat sin fod i NBA, men som basketball-verdenen alligevel begærer. Interessen fra NBA har været der, kontrakterne er også blevet tilbudt, men istedet valgte han at blive på det gamle kontinent, og skabe sit navn her.
I Europa betegnes han allerede som en legende, med en guddommelig status i hjemlandet Serbien. Han er ganske enkelt en spiller, der ikke bliver født hver dag.
Milos Teodosic gør det til en kunst af aflevere bolden
På banen er den 29-årige serber og hans hænder, koldere end isen på Antarktis. For når holdet er presset, så stepper han op, og kan afgøre kampe ud af ingenting, som vi har set ham gøre så mange gange, både på klubplan, og på landsholdet.
Han er den fødte leder, skabt af det hårdeste materiale på jorden, og forventer altid store præstationer af sine medspillere. Han er samtidig en leder, som holdkammaraterne elsker, respekterer, og stoler på. Både med og uden bolden i hænderne.
Teodosic er ikke den moderne og fysisk-stærke pointguard. Han er rå. Han er oldschool. Han er den ”klassiske” guard, der elsker Pick N Roll-spillet, og udfører den til perfektioner, altid med en en lækker afsluttende detalje.
Han har et overblik over sine med- og modspillere, der er ikke er til at beskrive. Afleveringen kan komme når som helst, hvor som helst, og det sætter selvfølgeligt også krav til hans medspillere, der skal være klar i alle 40 minutter.
Hans hjerne er basalt set en basketball-computer uden lige, der besidder et enormt Basketball-IQ. Hans evner til at analysere og læse spillet er nemlig intet mindre end enestående. Han gør det til en kunst af aflevere bolden, og det viser han gang på gang. Både CSKA og det serbiske landshold. Enhver assist, er nemlig mere spektakulær end den forrige. Han er ganske enkelt en assistkonge.
Så sent som i den forrige runde i Euroleague strøg han op, som den tredje mest assisterende spillere i Euroleague (978 assists). Han er kun overgået af Vasillis Spanoulis (997 assists), og den forhenværende, og nu pensionerede Panathinaikos profil, Dimitris Diamantidis (1.255 assists) – Se nogle udvalgte assists af serberen herunder.
Artiklen fortsætter under videoen
Teodosic er som man også kan se i videoen langt gladere for at drive til kurven og aflevere til en fri spiller, eller blot tage et skud, end at afslutte med et layup. Misforstå dog ej, for er layuppet frit, så tager han også denne mulighed. Han er bare langt glade for de førstenævnte muligheder.
Det eneste minus der er at finde ved den fantastiske guard er dog fysikken. Denne har visse gange afholdt ham fra at få mere alsidighed i sit spil. Især forsvarsspillet har nemlig haltet, og kunne mildt sagt, sagtens blive bedre. Langt, langt bedre.
Men hey, NBA-klubberne har ikke afholdt sig i at give Rajon Rondo og James Harden millionkontrakter, der ligeledes ikke engang kunne forsvare en kegle, der stod stille på gulvet. Det samme kunne næste sommer gøre sig gældende for Teodosic, der meget vel kunne gøre sin NBA-debut, efter at kontrakten med russerne udløber.
Problematikken er dog at serberen nok ikke ville få ligeså lang snor, som de to ovennævnte stjerner. Dermed rejser spørgsmålet sig, kan Teodosic være tilfreds med en backup-rolle, og begrænsede minutter? Næppe. Derfor er det heller ikke hvilken som helst klub, han ville sige ja til.
I et interview med Eurohoops fortæller serberen at hvis han skulle skifte, ville det være til enten Utah Jazz eller San Antonio Spurs. Begge er hold, hvor han kender trænerne fra sin tid i CSKA i hhv. Quin Snyder og Etorre Messina. Skulle man vælge et match ville det højest sandsynligt være Spurs, hvor Tony Parker formentligt tæller sine sidste dage i sin karriere, og efterlader dermed et hul, som Teodosic meget vel kunne fylde ud, men nok om konspirationer.
For at vende tilbage til hans mangler, så har disse ikke afholdt ham fra at blive en af verdens absolut bedste, og eftertragtede guards. I følge mange, også den bedste spiller udenfor NBA.
Dette udsagn kan også bekræftes af at 53.6% af NBA’s General Managers i en rundspørge i oktober måned, peger på netop Milos Teodosic, som den mest interessante, og bedste spiller udenfor den amerikanske liga. Et resultat der på ingen måde er overraskende, hvis man følger Euroleague, og VTB-ligaen til dagligt.
It’s a great honor for me, thank you! #GMSurvey #NBA
— Milos Teodosic (@MilosTeodosic4) October 18, 2016
Interessen for hans person eksploderede denne sommer, efter at han kørte rundt med amerikanerne på banen ved de Olympiske Lege i Rio. Et serbisk landshold, som han nu har ledt frem til tre sølvmedaljer ved EM og VM, i 2009 og 2014, samt OL-sølv i år i Brasilien.
Artiklen fortsætter under billedet

Den serbiske guard Milos Teodosic, er i følge mange en af de bedste spillere uden for NBA – Foto: FIBA.com
Starten af karrieren og gennembruddet
Milos Teodosic voksede op i Valjevo i det syd-østlige Serbien, hundred kilometer fra hovedstaden Beograd. Det var her han fik sin sportslige opvækst. Basketball har dog ikke altid været hans førstevalg i sport.
I sine unge år havde Teodosic rettet sig mod fodbold, hvor han stod på mål i hele to år, for klubben Buducnost fra samme by. Hans interesse ændrede sig dog kort efter. Han og hans bror startede nemlig sammen til basketball, for den lokale klub Student, blot 40 meter fra hans families lejlighed i Valjevo. Resten er historie.
Hans første træner Milovan Teofilović Beli, så meget hurtigt potentialet i den unge Teodosic, og hjalp ham senere hen mod sit første profesionelle kontrakt i Beograd og FMP Zeleznik, hvor han spillede fra 2004-2007.
I sit første år slog han ikke helt igennem, og sæsonen efter blev han lånt ud til Borac Cacak. I sit tredje år hentede FMP ham tilbage, og så gik det ellers stærkt.
Bojan Pupovac, en af hans daværende trænere udtalte på det tidspunkt “Hvad skal jeg fortælle ham, han kender basketball bedre end mig,’’ hvilket i sig selv fortæller om hvor meget potentiale trænerne så i ham, og ganske vidst skulle der ikke gå lang tid før den unge spiller tog Europa med storm.
Det var nemlig i 2006/07 sæsonen, i sit tredje år for FMP, at han for alvor brød igennem i både Serbien og i Europa. FMP spillede den sæson i ULEB-Cuppen (red. nuværende EuroCup), og her snittede Teodosic 7.8 point, 2.9 assists og 2.1 rebounds i 16 kampe.
Samme sommer i 2007 var Teodosic med til at vinde EM for U20 landshold. Efter at have vundet U16 og U18 EM i hhv. 2003 og 2005, blev det også til guld ved U20 mesterskaberne, hvor Serbien i finalen over Spanien med 87-78. Teodosic blev i turneringen kronet som turneringens MVP med sine 16 point, 5.4 assists, og 2.6 rebounds pr. kamp i otte kampe. Efter disse præstationer, blev han trukket op på A-landsholdet.
Ikke overraskende bed en af Europas allerstørste klubber sig fast i serberen øjeblikkeligt, samme sommer.
Artiklen fortsætter under billedet

Milos Teodosic fik endeligt sin længeventede titel i Euroleague i sidste sæson med CSKA Moscow, efter at have været ved Final Four syv gange, og i hele tre finaler i sin karriere – Foto: М. Serbin – cskabasket.com
Stor europæisk karriere for CSKA Moscow og Olympiacos
Olympiacos havde bemærket Milos Teodosic, og sikrede sig i sommeren 2007 serberens underskrift for de næste fem år.
I sine første to år for den græske storklub var minutterne dog få, og han kæmpede med at slå igennem. I sin tredje sæson i 2009/10 skete eksplosionen, der for alvor fik sat ham på verdenskortet.
Han blev klubbens startende pointguard, og dette med god grund. I 22 kampe i Euroleague snittede han 13.4 point, 4.9 rebounds, 2.5 rebounds og 1.8 steal. Han var en af grækernes største profiler, og en af de største årsager til at Olympiacos nåede finalen i Euroleague samme sæson.
På trods af dette, var hans præstationer nok til at blive kåret til til MVP i turneringen, og senere hen, også årets bedste spiller i Europa af FIBA. På trods af den store sæson, blev han ikke draftet i 2009, fordi ingen troede at han nogensinde ville komme over Atlanten, og indtil videre har de haft ret.
Efter fire sæsoner i Olympiacos blev det tid til at rykke videre. I 2010 hentede grækerne nemlig Vassilis Spanoulis ind, der hurtigt begyndte at bide sig ind i truppen, som kæmpe profil. Den serbiske spiller valgte derfor at skifte til den russiske hovedstad Moscow og storklubben CSKA i 2011. Dette viste sig at være det helt rigtige skridt at tage.
Her blev han meget hurtigt den nye leder af holdet, og i dag en af de allerstørste stjerner i Europa. Som årene gik i Rusland begyndte Milos at spille bedre og bedre. Da tiden kom til at kontrakten skulle forhandles i 2013, fik han tilbud af flere NBA klubber, heriblandt det offentlige kendte 2-årige tilbud fra Memphis Grizzlies på 5$ millioner. Han valgte dog at blive i Europa og fortsætte sin suværenitet i Europa, og ikke mindst jagten efter Euroleague-trofæet som han dybt begærede.
Sidste sæson spillede han sin bedste sæson i karrieren, hvor han snittede 16,1 point, 5,7 assists, 2,7 rebounds og 0,9 steals pr. kamp i Euroleague. Herudover ramte han 42,8% for tre point og 88,4% fra straffekastslinien. Ikke nok med det, vandt han endeligt Euroleague-titlen for første gang i sin karriere. Dette skete efter at han har været ved Final Four syv gange, og i tre finaler i sin karriere.
Han har nu vundet alt hvad der er at vinde i Europa, og har i de seneste tid sendt mange teasere til medierne om hvad der kommer til at ske til næste sæson.
Faktum er at mange NBA-hold stadigvæk er villige til at give ham en chance, på trods af at de ikke sikrede sig hans rettigheder for flere år siden. Det hele ligger dermed i hans hænder, og alle venter spændt på beslutningen.
Men først, ønsker den lille serbiske troldmand at vinde endnu et mesterskab i Europa med CSKA Moscow. En succes som russerne meget vel kunne gentage, med det fantastiske spil både CSKA og ikke mindst Milos Teodosic viser i øjeblikket.
Efter otte runder har russerne nemlig syv sejre og et enkelt nederlag, og samtidigt er ingen ringere end Milos Teodosic valgt til månedens MVP.
Læs også:
CSKA er sultne efter mere succes i Euroleague
Ingen er længere ubesejret i Euroleague
En legende takker af, farvel til Dimitris Diamantidis
Foto: FIBA.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































