Olympiacos formåede endnu engang at overrumple CSKA Moscow ved Final Four. En ting, som den serbiske landsholdsprofil fra CSKA ikke længere har forståelighed for.
Milos Teodosic manglede ord til at beskrive, hvad der skete i aftes, da Olympiacos igen, igen, formåede at ryste russerne ved Final Four.
”Vi taber igen til Olympiacos, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det er som om nogen fra foroven, ikke ønsker at vi skal slå dem ved Final Four,” indleder Milos Teodosic med at fortælle efter kampen og fortsætter.
”Vi manglede endnu engang lidt held, men held er ikke længere et ord der findes for os mod dem,” fortæller serberen med et smil på læben.”
Olympiacos var ellers bagud i godt og vel hele kampen, men kæmpede sig tilbage, imens CSKA blot kunne se på imens grækerne stak af i de afgørende sekunder af opgøret.
”De er et hold der aldrig giver op, og det gjorde de heller ikke i aftes. De var bedst i dag og alle lykønskninger til dem for sejren. Vi er selvfølgeligt kede af det, men jeg er stadig stolt over vores hold og den sæson vi har haft.”
Milos Teodosic spillede en brand kamp, på trods af en noget sløv start. Den serbiske profil sluttede af med 23 point. Han følte derfor ikke overraskende at han var manden der skulle forsøge at være helten. Han fejlede dog, da han missede sit trepointsscoring i den afgørende fase af kampen.
”Jeg følte mig godt tilpas i kampen, og følte at jeg skulle tage skudet. Resten er historie,’’ afslutter den serbiske guard med at fortælle.
CSKA Moscow er på trods af nederlaget ikke helt færdigt ved dette Final Four. Istedet for at forsvare trofæet, skal russerne spille kampen om bronze, hvor modstanderen bliver taberen i kampen mellem Fenerbahce og Real Madrid.
Bronzekampen spilles søndag eftermiddag med kampstart kl. 17.00. Du kan se kampen på både VIAPLAY, eller købe adgang via Euroleague.tv.
Læs også
Deja-Vu i Istanbul, da Olympiacos endnu en gang satte en stopper for CSKA Moscow
Kyle Hines: Det er stort at være med til at forsøge at forsvare titlen
Nikola Milutinov: Glad for at være med til mit første Final Four
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.