Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Armani Milano

Medie: Shavon Shields forlænger med de italienske mestre

Ifølge basketballmediet Basketnews.com har Shavon Shields skrevet under på en ny aftale med Olimpia Milano, der holder ham i klubben de næste to år.

Foto: Olimpia Milano - Olimpiamilano.com

To sæsoner yderligere med dansk-amerikanske Shavon Shields.

Dette kan Olimpia Milano-tilhængerne angiveligt se frem til.

Fredag kunne basketballmediet Basketnews.com berette, at de nykronede italienske mestre har forlænget kontrakten med den danske forward med to år.

29-årige Shields, der netop har færdiggjort sin tredje sæson hos Olimpia Milano, har siden ankomsten i den italienske storby i 2020 været en af holdets største profiler og formåede at spille på `All-EuroLeague Second Team` i både hans første og anden sæson hos Olimpia Milano.

Denne sæson har dog været plaget af skader for den 201 centimeter høje forward, der blot fik spillet ti kampe i Euroleague i denne sæson, hvori han snittede 8,2 point, 2,4 rebounds og 2,2 assists.

I årets finaleserie i den hjemlige liga, der sluttede fredag med en sejr til Milano i seriens kamp syv, var Shavon Shields imidlertid en af de spillere, der trak det tunge læs for Milano-mandskabet. Over de syv finalekampe snittede Shields 16,2 point, 4,3 rebounds og to assists per kamp.

Shields har tidligere i karrieren tørnet ud for tyske Fraport Skyliners Frankfurt, italienske Dolomiti Energia Trent og spanske Saski Baskonia.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

FIBA World Cup

Fullcourt har talt med den danske landstræner, Allan Foss, forud for de to svære VM-kvalifikationskampe mod Georgien. Landstræneren må, ud over Markus Møller, der...

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.