Iffe Lundberg og CSKA Moskva tog hertil aften den anden sejr mod Fenerbahce i kvartfinaleserien i EuroLeague. Den russiske klub er derfor blot en enkelt sejr fra at kvalificere sig til Final Four.
Aftenens kamp blev noget tættere end den første kamp i serien, og Fenerbahce hang langt hen ad vejen på CSKA. Men kræfterne løb op for tyrkerne, og så kunne CSKA Moskva tage en 78-67 sejr.
Fenerbahce har været hårdt ramt af corona i truppen og har derfor manglede flere spillere i begge kampe.
Iffe Lundberg fik knap 17 minutter på banen og bidrog med 9 point og 2 assists. Hvis Lundberg skulle gå hele vejen med CSKA Moskva, så bliver han den første dansker nogensinde til at vinde EuroLeague.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































