Der var El Classico på programmet her til aften, da Real Madrid tog imod FC Barcelona, for første gang i denne sæson i EuroLeague.
De to mandskaber havde inden aftenens opgør mødt hinanden en enkelt gang i den spanske liga. Her var det FC Barcelona der stak af med sejren i Madrid. I aften var Los Blancos igen værter, men i dag var det værterne, der fik en sejr på 87-75.
Real Madrid havde inden aftenens opgør tabt tre kampe i træk, og blot fået én sejr i syv kampe. Derfor var det mere end en tiltrængt sejr til madrilenerne i turneringen.
Første halvleg blev en tæt affære
Det blev en tæt affære i kampens første ti minutter, som sluttede 15-15. Takket være en god åbning på anden periode, med 8 point af Jaycee Carroll, satte amerikaneren for alvor gang i Los Blancos.
Luka Dončić fulgte nemlig trop med 9 point, og Madrid satte sig dermed i føresædet med 8 point 34-26 halvvejs i perioden.
FC Barcelona formåede dog at holde værterne i kort snor, og efter fire turnovers, var Madrid kun snævert foran med 40-38 ved halvleg.
Madrid-dominans i anden halvleg
I tredje periode trådte værterne fra Madrid speederen i bund fra start af. Takket være Trey Thompkins og sine fem point, var han med til at skabe et 8-0 run for hjemmeholdet, der halvvejs i perioden var foran 54-44.
Hos gæsterne forsøgte en desperat Rakim Sanders at tage sagen i egen hånd, og forsøge at holde FC Barcelona i kampen. Gæsterne led desværre en dårlig skæbne fra trepointslinien, hvor de kun havde ramt 2/13, imens Madrid havde ramt 11/26.
Bedre blev det dog ikke, og Luka Dončić stak kniven dybere ind i de blødende FC Barcelona hjerter med en trepointsscoring fra nærmest Ljubljana (red. næsten fra baglinjen) til periodens endelige resultat 28-14, hvilket betød at hjemmeholdet var foran med 16 point 68-52 inden kampens sidste ti minutter.
I fjerde periode lykkedes det ikke for catalanerne at skabe overraskelsen, og spændingen udeblev. FC Barcelona kom en smule tættere på, men Real Madrid ender med at vinde kampen sikkert 87-75.
Kampens største fornøjelse, som mange gang før i denne sæson blev den unge slovener Luka Dončić der igen imponerede med sine 16 point, 7 assists og 6 rebounds.
Modsat i de forrige kampe, fik han i dag stor hjælp fra sine holdkammarater. Felipe Reyes stod for 14 point, Tre Thompkons for 12 imens Campazzo, Carroll og Fernandez smed 10 point hver i kurven.
Hos FC Barcelona blev kroaten Ante Tomic topscorer med 12 point, imens Thomas Heurtel og Pierre Oriola stod for 11 point hver.
Nederlaget til Madrid betyder at FC Barcelona indtager 12. pladsen med 4 sejre og 8 nederlag, imens Madrid indtager en midlertidig 8. plads med 6 sejre og 6 nederlag.
Foto: ACB Photo – V. Carretero
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































