Søndag aften i sidste weekend, vandt Fenerbahce EuroLeague-turneringen, for første gang i klubbens historie, og som det første tyrkiske hold nogensinde. Men har tyrkisk basketball vundet noget med denne sejr? Ikke helt.
Tyrkisk basketball har været i stor fremgang de seneste år, og dette viste årets kvartfinaler i EuroLeague, da også. Hele tre tyrkiske klubber, Anadolu Efes Istanbul, Darussafaka Dogus Istanbul og Fenerbahce Istanbul, spillede med om at komme til Final Four. Det var dog kun sidstenævnte, der præsterede at nå dertil, og herefter som bonus også at vinde turneringen.
Hele Tyrkiet jublede, da Fenerbahce løftede EuroLeague-trofæet på hjemmebane i Istanbul. En stor sejr for klubben, og en stor sejr for tyrkisk basketball, blev der skrevet i de lokale aviser og medier. Men sandheden er, at det ikke helt var så stor en sejr for tyrkisk basketball, som de godt kunne have tænkt sig. Ihvertfald ikke hvis man spørger undertegnede.
Sejren, og det at klubben har fortjent titlen, kan der ikke sættes en finger på. Fenerbahce har nemlig haft en god sæson, og toppede på det helt rette tidspunkt, både i semifinalen og i finalen. Her var de nemlig dominerende i begge ender af banen mod både Real Madrid og Olympiacos.
Sejren kan derfor definitiv tilegnes til den tyrkiske storklub, men altså IKKE tyrkisk basketball. Hvorfor er jeres spørgsmål? Jo det er der en rigtig god grund til.
Èn spiller med over 100 minutter i EuroLeague for Fenerbahce
Sagen er nemlig den, at til forskel for Final Four’s tre andre deltagere, har Fenerbahce ikke nogen store profiler fra deres eget land på holdkortet, der skiller sig væsentligt ud.
For at sætte det lidt i perspektiv, så har CSKA Moscow Andrey Vorontsevich (695 min), Nikita Kurbanov (670 min), Victor Khryapa (435 min), Vitaly Fridzon (453 min) samt Semen Antonov (244 min).
Hos Olympiacos har man den største græker af dem alle i øjeblikket, Spanoulis (884 min), samt Printezis (812 min), Mantzaris (875 min), Papanikolaou (861 min) og Papapetrou (571 min), imens Real Madrid har Sergio Llull (917 min), Rudy Fernandez (747 min) og Felipe Reyes (382 min).
Næsten alle ovennævnte spillere, kan betegnes som en del af grundstammen og spillere, som tager langt de fleste minutter på banen. Noget som det tyrkiske storhold altså ikke har.
Fenerbahce har i alt fem tyrkiske spillere, som i løbet af denne sæson har spillet i EuroLeague. Minutterne på banen, har dog langt fra været noget at prale af. Nogen ville sige ”De har da Bobby Dixon, pardon Muhamed Ali?”. Amerikaneren har dog ingen tyrkisk tilknytning, udover at være en naturaliseret spiller på landsholdet, og fortjener ikke titlen som ”tyrkisk spiller” i dette sammenhæng.
I Fenerbahce, er den eneste tyrkiske spiller, der NOGENLUNDE kan måle sig med antal spillede minutter hos de øvrige deltagerhold, holdkaptajnen, Melih Mahmutoglu, og så ikke alligevel.
Mahmutoglu har godt nok spillet en del minutter i grundspillet (208), men altså LANGT fra ligeså meget som profilerne i de tre Final Four klubber. Ikke nok med det, har den tyrkiske profil kun fået sølle 1:12 minutter ved Final Four i Istanbul.
I alt, har Fenerbahce’s fem tyrkiske spillere, der tilsammen har været på banen i blot 311:02 minutter i hele turneringen i denne sæson. Ikke ligefrem imponerende. Man tør fristes og sige, at det eneste de fem spillere gør hos Fenerbahce, er at fylde holdkortet op.
Med det sagt, så ser det heller ikke alt for imponerende ud hos rivalerne. Anadolu Efes, Darussafaka og Galatasaray, der alle spillede i EuroLeague i denne sæson, har samme ting til fælles som Fenerbahce.
Alle holdene savner flere store tyrkiske talenter. Dog har de tre klubber et par navne, der nærmer sig Final Four holdenes profilernes minuttal til forskel for Fenerbahce. Heriblandt Sinan Guler fra Galatasaray (871 minutter), Cedi Osman hos Anadolu Efes (649 minutter), og Birkan Batuk fra Darussafaka (400 min) for at nævne nogle få. Så helt galt står det ikke til hos disse klubber, som i Fenerbahce.
Det at det er et tyrkisk hold der har vundet turneringen, er selvfølgeligt historisk stort, for tyrkisk basketball, der er nået langt. For ja tyrkisk basketball ER som nævnt i fremgang, det så vi som sagt i denne sæson i EuroLeague, men altså ikke ved hjælp tyrkisk dominans på banen.
Budgetterne er sprunget i den tyrkiske liga de seneste par år og økonomien har gjort at klubberne intensivt har indhentet profiler fra andre ligaer. Imens, er de tyrkiske spillere, langsomt forsvundet fra de store klubbers holdkort, der i høj grad er præget af udenlandsk materiale. Netop det er scenariet hos Fenerbahce, og netop derfor, var det ikke en sejr for tyrkisk basketball, at de vandt EuroLeague-trofæet.
Læs også
EuroLeague står fast, landsholdene får ingen spillere
Historisk aften for Fenerbahce og tyrkisk basketball efter finale-sejren i EuroLeague
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
