Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

En legende takker af i Europa

Den legendariske og efterhånden aldrende spanier Juan Carlos Navarro, har valgt at indstille karrieren, og begive sig ud i nye udfordringer den kommende sæson.

Et spansk ikon, legende, La Bomba, ja kald ham hvad du vil, takker af efter 20 fantastiske sæsoner. Den spanske profil Juan Carlos Navarro har nemlig valgt at stoppe karrieren. Han startede fik sin debut den 23. november, 1997 mod Granada, i en alder af blot 17 år. Men nu er det slut.

Det blev til i alt 19 sæsoner i FC Barcelona og en afstikker i et enkelt år i NBA for Memphis Grizzlies. Efter 1.139 officielle kampe, fordelt på 20 sæsoner, som har resulteret i 35 titler, har Juan Carlos Navarro valgt at stoppe sin karriere i en alder af 38 år.

Istedet bliver Barcelona-kaptajnen og klubbens mest succesfulde spiller igennem tiden, en del af trænerstaben i klubben i den kommende sæson. Samtidigt bliver hans trøjenummer 11 trukket tilbage, og hængt op på toppen af taget i Palau Blaugrana.

En af Navarro’s største forcer i karrieren var at score point, og dette var noget han fik gjort mange gange. Han spillede i alt 1.139 kampe, og nåede at score i alt 13.609 point. Hele 8.318 af dem i Liga ACB, 4.152 i EuroLeague, 466 i den spanske pokalturnering Copa Del Rey.

Sin bedste sæson i karrieren spillede han tilbage i 2006-07 sæsonen da han blandt andet i EuroLeague i 22 kampe snittede 16,8 point, 2 rebounds og 3 assists.

Et regn af titler på klub- og landsholdsplan

Blot på klubplan nåede Navarro at vinde 35 titler, hvilket er mere end de fleste spillere kan prale af.

Det blev til i alt 35 store titler: 8 ACB League-titler (1999, 2001, 2003, 2004, 2009, 2011, 2012, 2014), 7 Copa del Rey (2001, 2003, 2007, 2010, 2011, 2013, 2018), 5 ACB Super Cups (2004, 2009, 2010, 2011, 2015), 2 Euroleague titler (2003 & 2010), 1 Korac Cup titel (1999) og 12 titler i den Catalanske Liga (2000, 2001, 2004, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017).

Udover disse har den spanske legende vundet en række personlige titler. Heriblandt ni MVP-titler i diverse turneringer og finaler: Liga ACB (2006), Liga ACB Finalen (2009, 2011, 2014), ACB Super Cupen (2009, 2010, 2011), Euroleague (2009) og Euroleague Finalen (2010).

Sidst men ikke mindst var Juan Carlos Navarro også en dele af Spaniens dominans på landsholdet de seneste mange år.

Her var han med til at vinde to EM-titler (2009, 2011), og en enkel VM-guld medalje i 2006. Hertil også to sølvmedaljer ved VM (2008, 2012), og en bronze i 2016 ved OL. Han er en af de få spillere der har spillet ved VM hele fem gange (2000, 2004, 2008, 2012, 2016).

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...